Ofte stillede spørgsmål

Bestilling

Det er ikke muligt at lave en bestilling på hjemmesiden?

Hvis du ikke kan foretage en ordre efter adskillige forsøg (forsøg anden betalingsmetode, browser, enhed), bør du kontakte os på support@rejsegear.dk, tlf. 93 83 07 74 eller på chatten nede i højre hjørne indenfor almindelige arbejdstider.

Levering

Hvilke lande sender I til?

På nuværende tidspunkt specialiserer vi os i det danske marked - men hvis du har et ønske om levering til et andet skandinavisk land, kan du tage kontakt til os for at aftale nærmere.

Hvad koster fragt?

Vi har en fast lav fragt på 39 kr.

Hvis du bestiller for over 499 kr. får du fri fragt. 

Vi leverer med Post Danmark, GLS, Bring og UPS. Hvis du har specifikke krav til levering, kan du smide en kommentar til din ordre.

Hvornår modtager jeg de varer, jeg har bestilt?

Vi stræber os på at overholde en leveringstid på 1-3 arbejdsdage. Størstedelen af ordrer afsendes første arbejdsdag efter bestilling. Ved et udvalg af vores varer, afsendes der fra fjernlager, som typisk lager 1-2 arbejdsdage ekstra.
Alle leveringstider står på alle produktsiderne.

Ved kombination af flere produkter, kan der opstå et behov for en splitordre. Det betyder, at vi sender varer separat. Det påvirker dig ikke på anden måde end at du blot modtager mere end én pakke (på forskellige tidspunkter)

Er det muligt at afhente varer?

Nej, det er desværre ikke muligt, at afhente eller handle på vores adresse.

Jeg har ikke modtaget min pakke?

Hvis du endnu ikke har modtaget din ordre efter 5 arbejdsdage, bør du kontakte os på support@rejsegear.dk, så vi kan undersøge sagen. Det vil i fleste tilfælde være en simpel forsinkelse - men vi undersøger meget gerne sagen for at sikre en hurtig og problemfri levering.

Kan jeg få leveret min ordre et andet sted?

Ja! Du kan altid få leveret din ordre et andet sted end betalingsadressen.

Når du aflægger en ordre sætter du såmænd bare kryds i feltet "Send til en anden adresse?" og indtaster dine ønskede adresseoplysninger

Ordre

Kan jeg ændre min ordre?

Vi kan ændre din ordre helt hen til afsendelsestidspunktet. Hvis din ordre endnu ikke er behandlet, får vi den annulleret, så du kan aflægge en ny ordre med dine ønskede varer. Er din ordre allerede blevet afsendt, kan du dog kun ændre din ordre ved at returnere varen og foretage en ny ordre.

Jeg har ikke modtaget bekræftelse på køb pr. mail

Har du ikke modtaget én eneste mail fra os, men penge er blevet trukket fra din konto, bør du kontakte os omgående, så vi kan finde ud af, hvad der er sket med din ordre.

Hvad er nuværende status på min ordre?

Vi har desværre ikke noget sted på hjemmesiden, hvor du kan tjekke din nuværende status på ordren. Du kan dog udregne det efter, om du har modtaget 1 eller 2 mails fra os (kvittering og "din ordre er på vej")

Hvis du kun har modtaget kvittering, har vi endnu ikke behandlet din ordre.

Hvis du har modtaget kvittering OG vores mail om, at din pakke er på vej til dig, har vi behandlet din ordre og afleveret den hos pakkecenteret.

Du kan altid tage fat i os på chatten nede i højre hjørne eller på mail - support@rejsegear.dk - så vil vi med glæde give yderligere information om den specifikke status på din ordre.

Hvordan ved jeg, at min ordre er godkendt?

Når du har lagt en bestilling hos os, vil du automatisk modtage en bekræftelse på din bestilling. Herefter behandler vi din ordre og sender dig endnu en mail med en ordrebekræftelse.

Om RejseGear.dk

Hvem står bag RejseGear.dk?

RejseGear.dk er startet af Mikkel og Marcus, som i starten af 2015 var på udkig efter rejseudstyr. Det viste sig hurtigt, at der ikke fandtes en onlinebutik, der kunne dække behovet - og derved blev idéen til RejseGear startet. Sortimentet bliver konstant udvidet og der vil ligeledes blive åbnet op for nye produktkategorier, som kan være med til at dække produktbehovet fuldstændigt for rejsende i Danmark.

Så kort og godt - planen er, at hvis du har brug for udstyr til rejsen - så skal du kunne finde det hos os!

Har I en fysisk forretning?

Nej, vi har desværre ikke en fysisk forretning (endnu).

Det betyder desværre også, at du ikke har mulighed for at teste vores kufferter, inden du køber dem. Du kan dog nyde vores produktbilleder af høj kvalitet – og hvis du har behov for at se yderligere billeder af en specifik kuffert/taske, kan du sende os en mail på support@rejsegear.dk og så vil vi sørge for, at du kan se lidt nærmere på produktet.

Derudover er vi selvfølgelig altid klar på at hjælpe dig på rette vej, hvis du skulle have brug for hjælp. Du kan fange os på chatten nede i højre hjørne eller på mail. Uanset hvad du end måtte have spørgsmål til, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig!

Produkter

Er mål på kufferter udvendige eller indvendige?

Udvendige mål.

Grunden til at vi angiver udvendige mål er, at der tages højde for, at kuffertens mål kan koordineres med f.eks. et bagagerum i en bil. Derudover er det naturligvis også vigtigt i forhold til retningslinjer til kabinekufferter. Disse bliver nemlig også målt på baggrund af de udvendige mål.

Hvordan låser jeg min kuffert op?

Når du modtager en kuffert fra RejseGear.dk, er den typisk udstyret med en TSA-lås. Du kan kende TSA-låsen på det karakteristiske røde ruderlogo.

Din startkode er 0-0-0

På alle vores kufferter er startkoden 0-0-0.

Når du har indstillet den på 0-0-0, klikker du knappen ind eller trækker den til side (afhængigt af kuffertmodellen).

Herefter kan du indstille din kode til din egen.

Vi henviser til vores guide om TSA-låsen her

Hvor er nøglen til min kuffert?

Der følger ikke en nøgle med til din kuffert, selvom der er et nøglehul på TSA-låsen. Grunden til at dette nøglehul er på låsen er, at TSA ansatte (Transportation Security Administration i USA) kan åbne din bagage, hvis de har mistanke til indholdet.

Det er ikke noget, som kommer til at påvirke dig, medmindre du rejser i USA (og de tjekker din bagage uden dig til stede).

Du låser naturligvis kufferten op på almindeligvis med en tre-cifret kode - uden brug af nøgle.

7 års EPIC® UNLIMITED ARMOR™ Garanti

EPIC kufferter som har denne garanti bliver dækket fuldstændig af EPIC UNLIMITED ARMOR i den lange periode af 7 år - fra købsdato. Det betyder altså, at hvis din kuffert skulle gå i stykker af en eller anden årsag - endda, hvis en tredjepart gør det (f.eks. et flyselskabs behandling af kufferter) - vil den blive dækket omkostningsfrit af EPIC. Ligemeget hvor i verden, du befinder dig.

Hvis din specifikke kuffert er udgået i EPIC's sortiment, forbeholder de sig rettighederne til at give dig et nyt produkt med en tilsvarende værdi i stedet. Garantien dækker også ydre komponenter (udover den ydre skal) i de 7 år.

Denne garanti dækker ikke almindelig slid og småskader på din kuffert eller dens komponenter - ligesom den heller ikke dækker, hvis din kuffert eller dens indhold bliver stjålet.

For at undersøge dine garantimuligheder nærmere bør du tage kontakt til support@rejsegear.dk eller direkte til EPIC på info@epictravelgear.com. Denne garanti bryder ikke dine forbrugerrettigheder hos os.

Fik du det hele med?

Kurv (0)

Subtotal 0,00 kr