Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Har du fået et nyt kreditkort? Sådan aktiverer du det

Artikel: Har du fået et nyt kreditkort? Sådan aktiverer du det

Der kan være mange grunde til at man ønsker at få et nyt kreditkort. For nogle handler det om noget så enkelt som at man skifter bank og derfor naturligt får et nyt kreditkort. For andre handler det udelukkende om at sikre sig bedre vilkår og så er der dem, der rejser meget og derfor har brug for et kreditkort, som er bedre egnet til dette formål. Hvis man tilhører den sidste gruppe, så er der mange ting man skal have med sin overvejelser, inden man går ud og ansøger om et nyt kreditkort. Hvilke fordele kan man få brug for og skal der være en regionsspærring på kreditkortet? Klik her hvis du vil vide mere om hvad regionsspærring er ellers så kan du med fordel blive her og læse med, så du kan finde ud af alt hvad du skal vide om at finde det kort, der matcher dine rejser og ikke mindst, hvordan du aktiverer det.

Findes der specielle kreditkort til rejsende?

Selvom det godt kunne lyde sådan, så er det ikke sådan, at der findes et specifikt kreditkort til rejsende. Derimod så findes der en del forskellige kreditkort, som kommer med en række forskellige fordele, som henvender sig til dem der rejser meget. Det betyder ikke, at dem der ikke rejser særligt ofte, ikke kan få noget ud af at have et af de pågældende kreditkort, men blot at de fordele der følger med kortet, er mest fordelagtige for dem, der ofte er ude at rejse, hvad end det er på private ferier eller i forbindelse med deres arbejde. Men hvilke fordele er det så der er så fordelagtige for dem, som rejser meget, enten privat eller professionelt?

En af de mest almindelige fordele forbundet med rejser, er de medfølgende rejseforsikringer, der sikrer indehaveren af kortet mod svindel. Udover disse, så findes der også en lang række kreditkort, som giver adgang til nogle af de mange lounges, der findes i langt de fleste lufthavne verden over. Nogle kort tilbyder også lave eller ingen gebyrer på transaktioner fortaget i udlandet, hvilket også må sige at være en stor fordel, da de ofte kan være til den høje side. Så et decideret rejsekreditkort kan man ikke få, men man kan få relevante fordele.

Sådan finder du det helt rigtige kreditkort

Hvis man står overfor at skulle udskifte sit kreditkort, uanset hvad der ligger til grund for dette, så er der nogle ting som er værd at vide og sætte sig ind i, inden man vælger at ansøge om et specifikt kreditkort. Først og fremmest er det en god idé, at sikre sig, at man vælger et kort med en lav rente og gerne med en rentefri periode. Dette sikrer både at man kan betale sit overtræk tilbage uden at der kommer rente på, hvis man gør det indenfor den angivne periode, men også at man betaler en lav rente på tilbagebetaling udenfor perioden. På den måde kan man sikre sig, at man finder en så billig løsning som overhovedet muligt.

Når det kommer til fordelene, så er det et spørgsmål om behov, der bør være afgørende for ens valg. Der er ikke nogen grund til at vælge et kreditkort med bestemte fordele, hvis det samtidig betyder, at man får en høj rente og en kort eller slet ingen rentefri periode. Det kan dog være en fordel, at overveje om det ikke er det værd, at gå på kompromis med nogle ting, hvis det betyder, at man samlet set, får alle de fordele man har behov for i sin hverdag. Dette gælder især for dem, der rejser meget og derfor kan drage nytte af specifikke fordele.

For at finde frem til det kreditkort, der opfylder ens behov og ønsker, så kræver det, udover ovenstående, at man tager sig tid til at undersøge de forskellige muligheder der findes på markedet. Som udgangspunkt findes der ikke særligt mange udbydere, på et marked der er domineret af VISA og Mastercard, men der findes tilgengæld en overflod af udstedere, der inkluderer alt lige fra banker og lånevirksomheder, til butikskæder og benzinselskaber. På det danske marked, er det typisk udstederen, som bestemmer hvad renten og de forskellige gebyrer skal ligge på, mens de fleste fordele er noget der bestemme af udbyderen. Derfor bør man undersøge både udbydere og udstedere, inden man foretager sit endelige valg.

Sådan aktiverer du dit nye kreditkort

Har du allerede valgt og modtaget dit nye kreditkort, så er det i de fleste tilfælde ikke noget du bare kan tage i brug med det samme. Det kræver nemlig oftest, at man skal aktivere kortet først. I nogle tilfælde kan der blot være tale om, at man skal foretage et køb med kortet, men i de fleste tilfælde kræver det en lidt større indsats. Hvis du har modtaget dit nye kreditkort med posten, følger der oftest et brev med, der indeholder instruktioner du skal følge, for at kunnet tage dit nye kort i brug. I nogle tilfælde vil dette indebære, at man skal ringe til et aktiveringsnummer og følge anvisningerne, for at kunne aktivere kreditkortet.

I andre tilfælde skal man ligge ind på sin netbank eller på bankens mobilapp, for at aktivere det. Der kan også være tilfælde, hvor der kræves en personlig aktivering, hvilket vil sige, at man skal møde personligt op i banken, for at kunne aktivere kortet. Oftest vil man også modtage PIN-koden med posten - ikke sammen med kortet, men i en seperat forsendelse - eller på email, men der kan være tale om, at man selv skal klikke sig ind i bankens app eller på sin netbank, for at vælge en personlig pinkode, som herefter bliver knyttet til kreditkortet.

En ting som mange ofte overser, er at det faktisk er et krav, at man sætter sin underskrift på bagsiden af kortet. Dette har intet at gøre med funktionaliteten af samme og man kan da også sagtens bruge det, selvom man ikke skriver under, men for at det skal være gyldigt, er det nødvendigt at man sætter sin underskrift. Når man har gennemgået alle de relevante skridt, så er det blot at tage kortet i brug og bruge det på samme måde som med det gamle.

Sådan sikrer du dit nye kreditkort

Vi lever i en tid, hvor teknologien er med til at gøre det lettere at snyde folk til at udlevere deres personlige oplysninger, hvilket gør det strengt nødvendigt, at sætte sig ind i hvordan man sikrer sit kreditkort mod misbrug. Dette kan man først og fremmest gøre ved at vælge en PIN-kode, som ikke er relateret til ens person i den forstand, at den vil være let at gætte, for dem der prøver at få adgang til at bruge kortet eller dets oplysninger. 

Derudover bør man aldrig skrive sin kode ned, hverken på sin telefon eller på et stykke papir man har i sin pung. Det er der nemlig mange der gør og det ved svindlerne godt, og derfor går de ofte efter hele pungen og/eller ens mobil, da mange også bruger den som betalingsmiddel, ved at tilknytte deres kort. Ved at sørge for at kort og kode er adskilt, kan man bedre sikre sig mod misbrug. Når alt kommer til alt, så er bør man altid tage nødvendige skridt for at sikre sine personlige oplysninger, uanset hvilken type der er tale om.