🐣 Påskeudsalg - Spar minimum 10% på HELE shoppen 🐣

Hvor meget koster det at tage på interrail?

Rigtig mange forbinder interrail med den gamle, velkendte Orientekspress, og det er da også toppen af luksus indenfor interrail, men der findes også interrail til almindelige dødelige, der ikke har femcifrede beløb at kaste efter lidt tog tid.

Interrail i Europa med Interrail Country Pass

DSB er med i et samarbejde sammen med 29 andre lande om at tilbyde Interrail Pass, både som One Country Pass, hvor du kun kører rundt i ét land, og Global Pass, hvor du har fri kørsel i de 30 lande, der er i samarbejdet. For det land man bor i, er undtagelsen, at ens Interrail Global pass kun gælder til udkørsel og retur til landet. For de 29 andre lande er der frit slag.

De følgende lande er med i Interrail Global Pass samarbejdet:

Belgien, Bosnien og Hercegovina, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig Grækenland, Holland, Irland/Nordirland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Makedonien, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

De samme lande er også gældende for One Country Pass med undtagelse af Montenegro og Bosnien og Hercegovina.

Priser for Interrail One Country Pass

Priserne for One Country Pass afhænger af landet, du vælger at købe til, og hvilken aldersgruppe du ligger i og hvor mange dage, din billet skal gælde. Der køres med 3 grupper

  • Senior 60 år og op
  • Voksen 28 til 59 år
  • Ung 12 til 27 år

Priserne ligger i følgende spektrum

  • Senior fra 400 til 2.215 kroner
  • Voksen fra 435 til 2.455 kroner
  • Ung fra 330 til 1.965 kroner
  • Gratis for børn op til og med 11 år, når de rejser med en voksen. Max 2 børn pr voksen.

Priser for Interrail Global Pass

  • Senior fra 1.825 til 5.785 kroner
  • Voksen fra 2.030 til 6.415 kroner
  • Ung fra 1.570 til 5.140 kroner
  • Gratis for børn op til og med 11 år, når de rejser med en voksen. Max 2 børn pr voksen.

Prisen på den endelig billet afhænger af, hvor mange rejsedage du ønsker at have, samt hvor lang tid de skal strække sig over. Det billigste er 5 rejsedage over 15 dage, og dyreste er 1 måneds rejsedage, spredt over 1 måned.

Derudover er der også forskel på, om du ønsker at køre på 1. eller 2. klasse.

Du kan læse mere om Interrail i Europa her.

Interrail på den transsibiriske jernbane

Tog på kryds og tværs af Rusland og Sibirien er lidt af en kringlet affære. Det samme gør sig gældende for den transmongolske og transmanchuriske jernbane. Forskellen ligger i, hvilke ruter og lande togene kører igennem. Den mest populære blandt turister er den transmongolske.

Den kringlede affære ligger i, at agenturer køber billetter til togene og sælger derefter til forhøjet pris, så det kan betale sig at undersøge de forskellige muligheder.

Priser for interrail på den transsibiriske jernbane

De angivne priser her er fundet på Trans Siberian Express og er en blandt mange forhandlere af billetter. Da alle tre ruter ikke bare er en tur mellem start og slut, men passerer igennem flere stoppesteder, så lister vi ikke alle priser, men tager et udsnit, så man kan skabe et billede af, hvad en uforglemmelig tur vil koste. Priserne afhænger også af tidspunktet man rejser.

Moskva til Beijing

  • Første klasse - $927 - $1.158 (6.395 - 7.989 DKK)
  • Anden klasse - $680 (4.691 DKK)

Mosvka til St. Petersburg

  • Forskellige tog og muligheder, priser fra 40 til 164 USD (275 DKK - 1131 DKK)

Mosvka til Harbin

  • Første klasse - $1093 (7.541 DKK)
  • Anden klasse $662 (4.567 DKK)

Der er rigtig mange muligheder når det kommer til de lange ruter, både med tog, tider og stop man vælger at køre til og fra.

Interrail med Orientekspressen

Interrail med Orientekspressen

Vi startede ud med at nævne orientekspressen, så det vil ikke være fair at holde priserne for det ypperste indenfor interrail hemmelige, men inden vi kommer så langt, så vil vi lige hurtigt understrege, at toget man kører med ikke er Orientekspressen.

Efterkommeren til den originale Orientekspress udgik af drift i 2009. Det tog, der kører nu, hedder faktisk Venice Simplon-Orient-Express. Den består af gamle togvogne, som blev købt på en auktion i 1977 og restaureret til at køre som luksustog.

Venice Simplon-Orient-Express giver en luksus, der ikke er til at tage fejl af, og det kan mærkes på tegnedrengen.

Ture med Venice Simplon-Orient-Express bestilles via belmond.com.

Priser for interrail med Venice Simplon-Orient-Express

Priserne afhænger af, hvor du vil rejse hen, hvor du rejser fra, hvor mange der rejser, og hvornår. Vi lister et udpluk af forskellige rejser, hvad du får samt prisen pr person. Priserne er fundet for afrejse i marts, 2017

Priser for to voksne i en kabine

Venedig til Paris

  • Varighed: 2 dage
  • Tre-retters frokost, aftente og fire-retters aftensmad den første dag
  • Kontinental morgenmad serveret i din kabine på andendagen
  • Pris: £1.990 pr voksen (17.342 DKK)

Verona til London

  • Varighed: 2 dage
  • Tre-retters frokost, aftente og overdådig fire-retters aftensmad den første dag
  • Kontinental morgenmad og tre-retters brunch serveret på dag to
  • Eftermiddagste på Belmond British Pullman luksusvognen
  • Pris: £2.365 pr voksen (20.610 DKK)

Priser for en voksen i en kabine

Paris til Verona

  • Varighed: 2 dage
  • Overdådig fire-retters aftensmad på den første dag
  • Kontinental morgenmad og tre-retters lunch serveret på dag to
  • Pris: £3.896 (33.953 DKK)

Det er som udgangspunkt billigere pr person at rejse flere i én kabine, og hvis du vælger at rejse alene, så ring og bestil billet i stedet for at bestille online. Du sparer rigtig mange penge.

Kom ud og oplev verden

Når interrail kan opleves ned til ganske billige penge, så er der ingen undskyldning for ikke at opleve store dele af Europa og resten af verden. Uanset om du rejser budget eller i overdådig luksus.

Fik du det hele med?

Kurv (0)

Subtotal 0,00 kr