Chat with us, powered by LiveChat

Vi bytter julegaver gennem hele januar - hurtigt og nemt

FAQ

Herunder finder du vores ofte stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, kan du kontakte os gennem vores kontaktformular, direkte på support@rejsegear.dk eller på vores telefon +45 30 24 45 58

Browse F.A.Q. Topics

Bestilling

  • Jeg kan ikke lave en bestilling?
    Går din bestilling i koks? Det skulle den helst ikke. Hvis du ikke kan foretag en ordre efter adskillige forsøg med forskellige betalingsmetoder, må det være en fejl fra vores side af. I det tilfælde, må du kontakte os og så vil vi være hurtige på tasterne og få det fikset så hurtigt som muligt.
  • Kan jeg ændre min ordre?
    Vi kan ændre din ordre helt hen til afsendelsestidspunktet. Hvis din ordre endnu ikke er behandlet, får vi den annulleret, så du kan aflægge en ny ordre med dine ønskede varer. Er din ordre allerede blevet afsendt, kan du dog kun ændre din ordre ved at returnere varen og foretage en ny ordre.

Diverse

  • Hvad betyder SpaceBOOST Expander
    SpaceBOOST™ Expander er et varemærke hos vores EPIC kufferter. Funktionen er noget så simpelt som en lynlås. Ved at lyne den op, kan du udvide pladsen i din kuffert, så du kan have endnu flere ting med hjem. Det er en perfekt funktion at have til din kuffert, hvis du til tider har mere med hjem i kufferten, end du havde, da du tog afsted.

Garanti på kufferter og tasker

  • 7 års EPIC® UNLIMITED ARMOR™ Garanti
    7aarEPIC kufferter som har denne garanti bliver dækket fuldstændig af EPIC UNLIMITED ARMOR i den lange periode af 7 år - fra købsdato. Det betyder altså, at hvis din kuffert skulle gå i stykker af en eller anden årsag - endda, hvis en tredjepart gør det (f.eks. et flyselskabs behandling af kufferter) - vil den blive dækket omkostningsfrit af EPIC. Ligemeget hvor i verden, du befinder dig. Hvis din specifikke kuffert er udgået i EPIC's sortiment, forbeholder de sig rettighederne til at give dig et nyt produkt med en tilsvarende værdi i stedet. Garantien dækker også ydre komponenter (udover den ydre skal) i de 7 år. Denne garanti dækker ikke almindelig slid og småskader på din kuffert eller dens komponenter - ligesom den heller ikke dækker, hvis din kuffert eller dens indhold bliver stjålet. For at undersøge dine garantimuligheder nærmere bør du tage kontakt til info@rejsegear.dk eller direkte til EPIC på info@epictravelgear.com. Denne garanti bryder ikke dine forbrugerrettigheder hos os.

Info

  • Hvem er RejseGear.dk
    Hej! Mit navn er Marcus, og jeg står bag RejseGear.dk sammen med min gode ven og partner, Mikkel. Vi startede RejseGear.dk i starten af 2015, da vi synes, der manglede en dansk webshop, der specialiserede sig udelukkende i udstyr, som du har brug for på rejsen. Vi udvider konstant vores sortiment og åbner op for nye fede kuffertmærker. Lige pt. har vi over 300 produkter på shoppen, som du kan tage med på rejsen. Lad det være alt lige fra en lækker kuffert til en sovemaske, så du kan få en dejlig lur på flyveturen. Du kan hoppe ind og læse mere om os her
  • Har I en fysisk butik?
    Nej, vi har desværre ikke en fysisk forretning (endnu). Det betyder desværre også, at du ikke har mulighed for at teste vores kufferter, inden du køber dem. Du kan dog nyde vores produktbilleder af høj kvalitet – og hvis du har behov for at se yderligere billeder af en specifik kuffert/taske, kan du sende os en mail på support@rejsegear.dk og så vil vi sørge for, at du kan se lidt nærmere på produktet.

Kufferter

  • Er kuffertmål indvendige eller udvendige?
    Udvendige mål. Grunden til at vi angiver udvendige mål er, at der tages højde for, at kuffertens mål kan koordineres med f.eks. et bagagerum i en bil. Derudover er det naturligvis også vigtigt i forhold til retningslinjer til kabinekufferter. Disse bliver nemlig også målt på baggrund af de udvendige mål.

Levering

  • Kan jeg afhente varer på jeres adresse?
    Ja og nej. Alt vores rejseudstyr kan du hente på vores lager ved aftale – desværre kan du ikke afhente kufferter og tasker, da vi får dem tilsendt direkte til dig fra vores fjernlager. Vores lager ligger på Vesterhede 8 i 8620 Kjellerup. Så har du brug for at afhente en ordre hos os – hvad enten det er om eftermiddagen eller midt om natten – bør du ringe til Mikkel på 30 24 45 58 og aftale yderligere.
  • Jeg har ikke modtaget min pakke?
    Hvis du endnu ikke har modtaget din ordre efter 5 arbejdsdage, bør du kontakte os på support@rejsegear.dk, så vi kan finde ud af, hvor i systemet, den er gået galt.
  • Kan jeg få leveret min ordre et andet sted?
    Ja! Du kan altid få leveret din ordre et andet sted end fakturaadressen. Når du aflægger en ordre sætter du såmænd bare kryds i feltet "Send til en anden adresse?" og indtaster dine ønskede adresseoplysninger
  • Hvem sender I med?
    Vi sender på nuværende tidspunkt med Post Danmark og GLS alt afhængig af ordren. Har du specifikke ønsker til leveringsmetoden, er du velkommen til at lægge en tilhørende kommentar til din ordre, og så vil vi forsøge at imødekomme den.
  • Hvad skal jeg betale i fragt?
    Vi har en fast lav fragt på 39 kr. Hvis du bestiller for over 499 kr. får du fri fragt. Det vil altså sige, at hvis du køber en kuffert, vil du næsten altid få gratis fragt. Undtagelsen er, hvis vi kører tilbud på den specifikke kuffert, så den derfor koster under 499 kr. Vi leverer med Post Danmark og GLS. Hvis du har specifikke krav til levering, kan du smide en kommentar til din ordre. Du kan altid vælge omdeling for en ekstrapris på 19 kr.
  • Hvilke lande sender I til?
    På nuværende tidspunkt sender vi kun til Danmark. Skulle der falde en norsk eller svensk ordre i, er det også muligt for os at levere - men det er ikke noget, vi gør i på daglig basis.
  • Hvornår modtager jeg de varer jeg har bestilt?
    Vi stræber os på at overholde en leveringstid på 1-4 arbejdsdage. Bestiller du en kuffert, skal den afsendes fra vores fjernlager, som typisk tager lidt længere tid. Allerhøjest 1-2 arbejdsdage ekstra. Hvis du bestiller en kombination af rejseudstyr og kuffert, sender vi dem typisk separat, så du modtager rejseudstyret en dag eller to før kufferten. Dette er for at holde leveringomkostninger nede – og det ville også være træls for dig, hvis vi skulle have det omkring vores eget lager og derefter sende videre til dig. Så ville det tage et par dage ekstra – og det vil vi helst undgå!

Ordrebekræftelse

  • Jeg har ikke modtaget en bekræftelse på modtagelse, ordrebekræftelse eller besked om levering pr. e-mail?
    Har du ikke modtaget én eneste mail fra os, men penge er blevet trukket fra din konto, bør du kontakte os omgående, så vi kan finde ud af, hvad der er sket med din ordre.
  • Hvad er den nuværende status på min ordre?
    Vi har desværre ikke noget sted på hjemmesiden, hvor du kan tjekke din nuværende status på ordren. Du kan dog udregne det efter, om du har modtaget 1 eller 2 mails fra os (kvittering og "din ordre er på vej") Hvis du kun har modtaget kvittering, har vi endnu ikke behandlet din ordre. Hvis du har modtaget kvittering OG vores mail om, at din pakke er på vej til dig, har vi behandlet din ordre og afleveret den hos pakkecenteret.
  • Hvordan ved jeg, at min ordre er godkendt?

    Når du har lagt en bestilling hos os, vil du automatisk modtage en bekræftelse på din bestilling. Herefter behandler vi din ordre og sender dig endnu en mail med en ordrebekræftelse.