facebook_pixel

Forårs tilbud! 10% på hele shoppen. Brug rabatkode: RG10

(Gælder ikke allerede nedsatte varer)

Nakkepude

De mest populære i denne kategori

Viser 1-24 af 28 produkter

Vis 24/48/Alle

Her kan du finde nakkepuder i alle former og varianter. Nakkepuder anvendes typisk på rejsen – hvad enten du rejser med fly, skib, tog, bus eller bil. En nakkepude giver komfort og anvendes til at reducere hold i nakken og sørger i stedet for, at du får en god søvn, når du sidder i en akavet position og sover.

Hvordan vælger jeg den rigtige?

Når du skal vælge, hvilken nakkepude, du gerne vil have fat i til rejsen, skal du kende de forskellige typer af nakkepuder. Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger den rigtige nakkepude til dit behov. En god tommelfingerregel er at huske på, hvordan du foretrækker at sove med din hovedpude om natten. Hvis du foretrækker en hård og fast sovepude, anbefaler vi typisk, at du køber en oppustelig nakkepude. Hvis du derimod sover med en blød hovedpude, anbefaler vi, at du anskaffer dig en nakkepude i memory foam – eller en nakkepude i skum, som det hedder på dansk.

Der findes også nakkepuder, som er udviklet til et bestemt transportmiddel. F.eks. kan du få en nakkepude til bil, som kan sættes på bilruden med sugekopper.

Oppustelig nakkepude

En oppustelig nakkepude kendetegnes typisk ved at den er – ja – oppustelig. De er lette at puste op, da det ikke kræver særlig meget luft. Det er anbefalet, at du forsøger dig frem angående hvor meget luft, der skal være i nakkepuden, før den passer perfekt til dig. Oppustelige nakkepuder er generelt billigere end de andre typer nakkepuder, da de typisk ikke er lavet af materiale af særlig høj kvalitet. Vi anbefaler en oppustelig nakkepude, hvis du ikke rejser særlig tit, men i stedet har brug for en “one-time-solution” i form af, at du skal rejse i et par timer af gangen og vil have noget søvn uden at få hold i nakken.

Memory foam nakkepude

En memory foam nakkepude er en nakkepude af skum. Skummet er trykaflastende, hvilket betyder, at du får den mest optimale støtte, samt at nakkepuden former sig efter din nakkes holdning. En nakkepude af memory foam – eller viskoelastisk skum, som det hedder på dansk – er temperaturfølsom, hvilket gør, at din nakkepude holder sig varm længere tid af gangen og bliver hurtigere varm, når du anvender den.

Ergonomisk nakkepude

En ergonomisk nakkepude kommer typisk i et mere unikt design end de to andre typer. Det traditionelle design ved en nakkepude i form af hestesko-designet er kørt lidt væk, og man begynder at lave nakkepuder i andre designs i forsøg på at opnå mere ergonomisk støtte. Der er dog stadig nogle ergonomiske nakkepuder, der ligner traditionelle nakkepuder, men som har enkelte ændringer i detaljerne. F.eks. en mere ru overflade eller riller, hvor der ellers ville have været almindelig overflade.

Gode råd til en lur på flyet

Flyver du længere tid af gangen, kan det være lækkert at “nappe en lille morfar”. Det kan enten være af ren og skær kedsomhed eller fordi du gerne vil undgå jetlag, hvis du flyver lange distancer, som påvirker dit biologiske ur. Her vil vi komme med nogle enkelte råd, som kan være med til at give dig en god kvalitetslur på flyet. Rådene gør sig selvfølgelig også gældende, hvis du rejser på andre måder end med fly – f.eks. med tog, bil, bus.

Få en plads ved vinduet

Hvis du er hurtig til at hapse en vindueplads, kan du udnytte hældningen op mod væggen. Her kan du sagtens anvende en nakkepude til at ligge komfortablet i dit eget lille hjørne. Det er – for nogle – lettere at falde i søvn med en hældning, end det er at sidde oprejst i flysædet.

Tag et tæppe med

For at indstille din krop fuldstændig til at sove, kan du hjælpe den lidt på vej med et varmt tæppe. Husk i øvrigt også varmt tøj, eftersom der til tider kan blive ret koldt i flyet. Har du et tyndt tæppe, er det oplagt at tage med. Du kan også gå hele vejen og tage en ekstra lille pude med.

Gør brug af en sovemaske

Det sidste skridt til den ultimative søvn må være en sovemaske. På den måde kan du både ligge komfortabelt og på samme tid lukke al uønsket lys ude. Med en sovemaske indikerer du også til andre rejsende og flypersonale, at du ikke vil vækkes.