🐣 Påskeudsalg - Spar minimum 10% på HELE shoppen 🐣

Den ultimative guide til busrejser

At tage på en busrejse er en hel speciel oplevelse. Flere timer i samme sæde, ved siden af en fremmed, imens man stille og roligt triller igennem landskabet. Hvis man rejser i selskab, kan det også være en interessant oplevelse, og turen bliver en del af ferien i modsætning til flyvning, hvor man er fremme i løbet af få timer alt efter destinationen.

Alt der er værd at vide om busrejser

Inden du hiver kortet frem og bestiller en bustur til fremmede kanter, så er der nogle ting, du lige skal overveje. 

Rejsedestinationer er selvfølgelig en vigtig ting, medmindre du er utrolig eventyrlysten og bare tager hen, hvor du lige føler for.

Ting som rejseselskaber, hvem du skal rejse med, hvordan du er forsikret, om selskabet tilbyder noget, eller om alt hele turen igennem er på eget ansvar, hvad jeres pauser er og lignende.

Rejsedestinationer

Busrejser er lidt ligesom en rejse, hvor man flyver. Der er rigtig mange valgmuligheder når det kommer til destinationer. Uanset om du ønsker at tage en tur til Solskinsøen Bornholm, eller opleve et land, mange sikkert ikke engang vidste eksisterede, Usbekistan.

Stort set uanset, hvor man ønsker at tage en rejse til, så er der muligheder i form af busrejser.

Rejsedestinationer i Europa

Hvis du gerne vil opleve Europa under kontrollerede forhold, hvor dagsordenen mere eller mindre sættes af andre, og du blot skal læne dig tilbage og nyde turen, så er en busrejse lige dét, du har brug for.

De fleste rejseselskaber kører i store dele af Europa, hvilket udgør følgende lande:
Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Grønland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Makedonien, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Georgien, Armenien og Slovenien.

Når du rejser indenfor Europa, er du sikret med det blå sygesikringskort.

Rejsedestinationer udenfor Europa

Hvis du hellere vil opleve noget helt andet, længere væk end lige rundt i Europa, så er der også rejser at finde til udenfor.

Rejsemål i Afrika
Kigger vi mod det enorme Afrikanske kontinent, så er der også rejser at finde i Sydafrika.

Rejsedestinationer i Asien
I asien finder vi blandt andre Israel, Japan og Usbekistan, et land, der tidligere var under Sovjetunionen.

Rejsedestinationer i Nordamerika
I Nordamerika finder vi blandt andre Canada, Jamaica, Mexico og USA.

Rejsedestinationer i Sydamerika
Mere sydpå finder vi blandt andre Colombia, Costa Rica, Panama med den velkendte Panamakanal og Guatemala.

Busrejseselskaber

Valget af rejseselskabet afhænger af lidt forskellige ting, såsom hvor kører de til, hvor kører de fra, hvad koster det og hvordan er deres busser. Ikke alle busser kører med samme standard. Det kan blandt andet have betydning for mængden af benplads samt antallet af stikkontakter.

Langt de fleste busser har efterhånden også gratis wifi til enten det hele eller store dele af turen.

Udvalget af rejseselskaber herunder er ikke alle på markedet, men et samlet fornuftigt udvalg.

Rigtig mange af dem tilbyder også flyrejser og cruise ferier.

Selskaberne er opdelt alfabetisk.

Flixbus - flixbus.dk tilbyder rejser til og fra 1034 forskellige destinationer i Europa fra Oslo i Norge til Palermo i Italien. Hvis man bare gerne vil frem og er ligeglad med busturen, så tilbyder de også natbusser med færre stop, så man er fremme hurtigere og veludhvilet. Flixbus er med, fordi de tilbyder så mange ruter, men det er vigtigt at bemærke, at de kun sørger for transport fra A til B. Så hvis man kører med dem her, skal man selv sørge for at have noget på plads hvor man end rejser hen.

Gislev rejser - gislev-rejser.dk tilbyder hele busferier i 21 lande indenfor EU, 18 i resten af verden. De arrangerer også specielle rejser efter typer, som for eksempel musikrejser, hvor man tager til koncerter rundt i Europa, aktive ferier, storbyrejser og drømmerejser, hvor man er afsted op til en måned i et andet land.

Hanstholm rejser - hanstholm-rejser.dk har busrejser i 19 EU lande og et par stykker udenfor, blandt andet Færøerne og på deres side sågar Grønland. Derudover tilbyder de ferie til Nordkap, det absolut nordligste punkt i Skandinavien.

Klingenberg rejser - klingenberg-rejser.dk kører i 11 EU lande og tilbyder blandt andet temarejser, for eksempel ølfest i Schwalenberg eller karneval i Køln. Som de første på listen har de også nytårsrejser til Baunatal og Berlin i Tyskland, Gorzow i Polen og Sæby her i Danmark. Slip væk fra familien og oplev en anderledes nytårsaften.

Nilles - nilles.as har en række pakker rundt i Europa med bus. Blandt andet en stor rundrejse i Nordkap, eller en tur igennem England, Skotland og Wales, eller måske en rejse i de baltiske lande Litauen, Letland og Estland. Hvis man er glad for blomster, har de hele seks forskelle rejser til Holland på blomsterrejse.

Panter rejser - panterrejser.dk kører blandt andet til den italienske Riviera, men rigtig interessant hvis du er til motorsport, så kører de også ned for at se Formel 1.

Papuga AS - papuga.dk har busrejser rundt i Europa, men der hvor de stikker ud, er rejser inden for landet. Der tilbydes et ganske stor udvalg, som for eksempel en tur til øen Fur, en af de små øer i Jylland, eller Endelave, en endnu mindre ø mellem Horsens og Samsø.

Riis rejser - riisrejser.dk tager dig med på rejser til 30 forskellige lande, blandt andet Rusland, Island og Færøerne. 
Oplev Mont Saint Michel og de historiske strande i Normandiet, eller se den smukke natur i Tyrol.

Skan rejser - skanrejser.dk har et fornuftigt udvalg af generelle rejser, men når det kommer til busrejser er de lidt mere begrænset. Til gengæld har de en-dags grænsehandel ruter og, hvis man overvejer tandlæge i polen, et samarbejde med en klinik dernede, hvor bussen sender én godt afsted.

Vitus rejser - vitus-rejser.dk har busruter i 13 lande i Europa, blandt andet til den polske Riviera, juleshopping i Prag, eller mere lokalt, Læsø.

Ørslev rejser - orslev-rejser.dk har også et lidt begrænset udvalg af busrejser, men de har en spændende løsning til eventyrlystne mennesker, en overraskelsesrejse, hvor man ikke på forhånd ved, hvor turen går hen.

Rejseforsikringer

Inden du tager afsted, er det vigtigt at have en rejseforsikring på plads. Og det er ikke bare en afbudsforsikring vi mener her, men en faktisk forsikring, der dækker i tilfælde af skader, stjålet bagage eller lignende. Det sidste man har brug for, er en stor regning efter hospitalsophold, fordi man har et øjebliks ekstrem uheld, og må spendere tid på et hospital.

Udvalget af rejseforsikringsselskaber fejler bestemt ikke noget, og det kan altid anbefales at undersøge priser mere end ét sted inden man køber.

Et udvalg af rejseforsikringsselskaber

Her er et udvalg af de tilgængelige rejseforsikringsselskaber på markedet. Bemærk, at listen ikke er komplet, og den er ikke angivet i en bestemt orden.

▪ SafeAway.dk
▪ Danskrejseforsikring.dk
▪ Worldnomads.com (de samarbejder med IHI Forsikring)
▪ Gouda.dk
▪ Europaeiske.dk
▪ Globalrejseforsikring.dk

Når du vælger rejseforsikring

Når du skal vælge din forsikring, så er der nogle ting, du skal have helt styr på, hvordan bliver dækket. Dette er blandt andet din bagage i tilfælde af tyveri, skader både på dig selv men også dine genstande, og i hvilken omfang dækkes tingene.

Praktisk info

Når du skal vælge din forsikring, så er der nogle ting, du skal have helt styr på, hvordan bliver dækket. Dette er blandt andet din bagage i tilfælde af tyveri, skader både på dig selv men også dine genstande, og i hvilken omfang dækkes tingene.

Pausetider
Undersøg altid, hvordan bussens pauser ligger. Ikke nødvendigvis på klokkeslettet, men hvor mange timer I kører, før I holder pause.

I værste fald, hvis der kun er én chauffør på bussen, og han holder pause efter køre- og hviletidsreglerne, skal han holde en pause på minimum 45 minutter hver 4½ times uafbrudt kørsel. Det er ikke sandsynligt, at turen vil være indrettet på den måde.

Ansvar for bagagen
Sæt dig altid ind i, hvem der har ansvaret for bagagen, uanset om det er bagage pakket i bussens opbevaring, eller håndbagage inde i bussen. Ikke alle steder i verden er lige fine, og tyve kan lure på større holdepladser.

Køresyge
Det kan måske virke fjollet at tage på en lang bustur, hvis man lider af køresyge, men det er der jo heldigvis midler imod, hvis man virkelig gerne vil afsted. Det her er også brugbart ved enhver anden transport, om det så er flyvning, sejlads, tog eller almindelig bil.

Køresygepiller
Køresygepiller er et ganske almindeligt brugt middel i mod køresyge. De virker for det meste ganske effektivt, men desværre har de en række bivirkninger. De mest almindelige og i dette tilfælde problematiske er sløret syn og døsighed. En udflugt er ikke meget værd, hvis man alligevel sover hele turen.

Placebo
Placebo kan ikke forklares endnu, men det har en bevist effekt, så det kan også fungere som en mulighed. Det skal selvfølgelig siges, at det ikke vil virke på dig selv, da det handler om at narre sin hjerne, og det er ikke nemt at narre sig selv. Det du kan gøre, er at tage en pille med et specielt navn - det kan være en almindelig vitaminpille, og give det til personen eller personerne, der lider af køresyge, og sige, at den hjælper imod det. Jo mere overbevisende du er, jo bedre effekt har det.

Underholdning

En bustur kan blive lidt af en udfordring, når man ikke selv er herrer over pauserne, og der er flere mennesker omkring som man skal tage hensyn til. Altså er der ikke de bedste muligheder for at fyre op for musikken og trampe med til bassen. Men der er alligevel en masse ting du kan fordrive tiden med.

En god bog
Man går aldrig galt i byen med en bog, specielt hvis det er en virkelig lang tur, hvor man har tid til at fordybe sig i historien.

Netflix / Youtube
Da langt de fleste busser har gratis wifi og stikkontakt, er det bare med at læne sædet lidt tilbage og fyre op for en god film, serie eller andet man lige lyster.

Kortspil
Der findes et hav af forskellige kortspil man kan spille på turen. Det mest fornuftige vil være at holde sig til nogen, der ikke kræver virkelig meget plads. Ellers kan det godt blive lidt udfordrende. Alternativt kan man købe spil som Logik for viderekommende eller andre quizspil baseret på kort.

Fik du det hele med?

Kurv (0)

Subtotal 0,00 kr