Hvad er en TSA lås og hvordan anvendes den?

En TSA lås er en lås, som du typisk finder på din kuffert eller i form af en hængelås.


TSA står for Transportation Security Administration, og at en lås er "TSA" betyder, at den er godkendt af de amerikanske myndigheder.


I USA har security og told i lufthavnen en universal nøgle, som kan anvendes til at åbne en kuffert med TSA lås. 


Hvis din kuffert ikke har en TSA lås, og personalet ser sig nødsaget til at åbne den op og kigge - ja, så bliver den altså bare brækket op.


Så fordelen ved en TSA lås er altså, at din kuffert/taske ikke bliver beskadiget, hvis told/personale vælger at tjekke op på indholdet af din bagage.


Vi anbefaler selvfølgelig alle at købe en kuffert med TSA lås - og hos RejseGear sælger vi stort set ikke kufferter uden TSA lås efterhånden. Udover at være et fornuftigt koncept, er det altså også nogle solide låse, som følger med.

Hvordan ser TSA låsen ud?

Du kan altid kende en TSA lås på det karakteristiske røde logo.

TSA låsen fås både som monteret lås på en kuffert/rejsetaske eller som en hængelås med kombination eller nøgleåbning.

Sådan skifter du kode på din TSA lås

Der findes mange forskellige låse - og de indstilles ikke alle på samme måde. F.eks. er der forskel på, hvordan du indstiller låsen på vores forskellige kufferter fra EPIC.

Det er forskelligt fra model til model, men herunder kan du få et indblik i, hvordan en indstilling af kuffertlås generelt håndteres. Herefter kan du prøve dig frem med din egen kuffert.

Fremgangsmåde

TSA lås indbygget i kuffert

1. Åben din lås F.eks. ”000” (Koden den er som regel 000 når du får den)
2. Tag noget spids F.eks. blyant og tryk på ”Reset” knappen, som er på en af siderne. Indtil det siger ”Klik”. (Knappen er meget lille, men den er der.)
3. Nu laver du den ønskede kode F.eks. ”222”
4. Nu prøver du så at åbne låsen, indtil den siger ”Klik” igen.
5. Når du hører det klik, er din kode ændret.

Fik du det hele med?

Kurv (0)

Subtotal 0,00 kr