Det perfekte udstyr til flyveturen
Gør dig selv en tjeneste - få en velfortjent lur
Der er intet bedre end at være veludhvilet. Især ikke, når du står overfor en ny destination et helt andet sted på jorden. Det er her, at dine batterier skal være fuldstændig opladet, så du er klar til at få en masse nye oplevelser og møde nye mennesker.
Den nemmeste måde at være veludhvilet efter en flyvetur? Sørg for at have det rette udstyr i orden.
Undgå hold i nakken og dårligt humør
Hold i nakken er noget nær det værste. Sjældent vil man ønske sig det for sin værste fjende. Det er dog alligevel ofte et fænomen, der medfølger, når den hurtige lur bliver kombineret med forfærdelige sovestillinger.
Med en nakkepude som rejsemakker, kan du trygt tage en nap, mens du venter på at flyet lander på fast jord igen. Hos RejseGear har vi nakkepuder og rejsepuder i mange forskellige former, typer og designs.
Brug ørepropper - af flere årsager
Ørepropper er måske dét produkt, vi anbefaler allerflest gange til flyrejsende. De fungerer nemlig til to forskellige behov.
På den ene side kan de lukke helt almindelig støj ude. Hvis du eksempelvis gerne vil fange en lur, men dine medpassagerer holder et toneleje, der gør det umuligt.
På den anden side er de med til at udligne trykændringer under turen. Når der kommer en pludselig trykforskel, kan det medføre ubehag i dine ører, da mellemøret ikke kan ændre trykket lige så hurtigt, som det sker i flyets kabine. Her hjælper ørepropperne også med at udligne.
Sørg for at dine enheder er opladet
På de fleste fly finder du en USB indgang eller stikindgang, hvor du kan sikre strøm til dine enheder. Men en powerbank er både genial er have med i flyet og generelt på din rejse.
Langt størstedelen af powerbanks skal medtages i flyets kabine, hvorfor du alligevel har den med oppe i skyerne. Så ved at have en powerbank med, kan du lade flere enheder på samme tid.
De bedste råd til flyveturen
Den allerførste flyvetur er altid speciel. Det er dog noget, som skal læses om i sit eget kapitel - derfor har vi valgt ikke at fokusere på det i denne artikel.
Derimod vil vi gerne give en række gode tips med på vejen til de, som allerede har været oppe i højderne, men måske ikke helt har fundet sig til rette på flyveture endnu. Nuvel - det er en disciplin, som kræver øvelse af mestre.
Herunder har vi skrevet en række gode tips, som vi selv har gjort brug af på turen. Enten for at få en bedre komfort, undgå kedsomhed eller slet og ret bare forkorte fornemmelsen af den lange tur.
Ørepropper gør en ekstrem forskel for komforten
Selvom det allerede er nævnt her på siden, vil vi sætte en streg under, hvor "luksus" det føles, når ørepropper medbringes på turen. Det giver lige et ekstra nøk op i komforten, som du vil sætte stor pris på. Måske er der en højrøstet gruppe på flyet, en lille pusling, der ikke kan falde til ro eller noget helt tredje. En afslappende og "hurtigt-glemt" flyvetur gør virkelig underværker for resten af ferien.
Se om du kan få et sæde langs gangen
Ingen gider sidde i midten. Punktum. Derimod er det typisk vinduespladsen og pladsen langs gangarealet, der er stærkt eftertragtet. Vinduespladsen nydes typisk kun i en helt skyklar nattehimmel over kontinenter eller mens du letter og lander.
I ydersædet har du rig mulighed for at strække benene og gå fuldstændig ubesværet på toilet, når behovet opstår.
(Du skal dog stadig rejse dig, når dine sædekammerater skal på toilettet)