Sådan finder du den perfekte niche til din nye rejseblog

Elsker du at rejse og at opleve nye kulturer? Kan du samtidig godt lide at skrive og at dele ud af dine oplevelser? Så er det oplagt for dig at oprette en rejseblog.

I dette indlæg kigger vi nærmere på, hvordan du finder en niche og dermed gør din rejseblog til en succes. 

Du skal sørge for at skille dig ud 

Der findes i dag et helt hav af forskellige blogs, og særligt rejseblogs er populære. Vil du have succes med netop din blog, er du derfor også nødt til at skille dig ud. Ellers ender du med at drukne i mængden af rejseglade skribenter.  

En god idé er at finde sig en niche. Find et særligt område, du vil beskæftige dig med, og som du fokuserer på. På den måde kan du tiltrække læsere, som ligeledes interesserer sig for netop dette. Hvis du vil komme godt i gang med din blog, er dette sandsynligvis en langt bedre løsning, end hvis du forsøger at favne bredt og skrive om rejser generelt. 

Sørg for at finde en niche, som er relativ afgrænset, men uden at det bliver niche, at du ikke får nogen læsere. For eksempel kan du fokusere på dykning, mad, shopping i udlandet eller eksotiske dyr. Du kan også vælge at fokusere på en bestemt del af verden eller et enkelt land, hvis du eksempelvis er helt tosset med at rejse til Sydamerika.

Det hele bliver naturligvis koblet op på dine forskellige oplevelser og anekdoter, hvorved din blog fortsat bliver personlig. Desuden kan du naturligvis sagtens indimellem skrive om andre emner, selvom din blog primært skal være fokuseret omkring det specifikke område, du har udvalgt. Emner som du altid kan skrive om, ligegyldigt hvilket fokus du har, kan f.eks. være, hvordan du vælger den rigtige kuffert, ting man skal huske på inden en rejse osv.

Hav styr på det tekniske 

Uanset hvilken form for blog du vælger at starte, skal du sørge for at have styr på alt det tekniske, inden du går i gang. Det vil sige, at du for eksempel skal have styr på hosting, så din blog kommer til at køre smooth, når først den kommer i luften. 

Ud over at du gerne skal have styr på selve bloggen, kan det også give rigtig god mening at investere i et godt kamera, hvis din rejseblog skal blive en succes. En stor del af at være blogger handler ikke bare om at skrive sjove, gribende og berigende indlæg, men også om at lade folk tage del i din oplevelse, ved at du deler skønne billeder fra dine mange rejser. 

Din blog skal altså gerne brillere i forhold til flere forskellige typer indhold for at få succes, og derfor giver det også god mening at prioritere billed- og videomateriale. Det kan tage lang tid at få det perfekte billede, men når først det er i kassen, er det noget af det, der kan være med til at afgøre, om dit blogindlæg får mange læsere eller ej. 

Fik du det hele med?

Kurv (0)

Subtotal 0,00 kr