Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Få styr på reglerne vedrørende håndbagage

Artikel: Guide til kuffertstørrelse

Guide til kuffertstørrelse

At vælge den rigtige kuffert kan være svært. Du har sikkert en idé om, hvordan den skal se ud, hvilken farve den skal være og tilmed også, hvor mange hjul, den skal have. 

Men hvor stor skal den rigtige kuffert egentlig være? 

Der er mange forskellige ting, som spiller ind i forhold til at vælge den rigtige størrelse. Er det f.eks. til håndbagagebrug, skal du naturligvis tage højde for flyselskabernes regler.

Vi vil gerne gøre det så let som overhovedet muligt at købe den kuffert, som passer til din personlighed, dit behov - og selvfølgelig også en kuffert, som kan rumme alt, du gerne vil have med.

Herunder har vi lavet en gennemgang af de forskellige kuffertstørrelser samt vores anbefalinger til de typiske behov.

Hvordan måles størrelser på kuffert?

Når en kuffert måles bliver det gjort på udvendige mål. Det betyder altså, at der bliver målt helt nede fra bunden af kuffertens hjul og op til toppen af håndtaget (ikke udfoldet tilstand). 

Dette er naturligvis også gældende for vores oplysninger af kuffertmål i vores sortiment her på RejseGear. 

Forskellige kufferttyper

Hardcase er altid lidt mindre i størrelsen såfremt litermål er identisk. Grunden til dette er, at softcase kan udvide sig afhængigt af, hvor meget du pakker. 

Ligeledes er litermål typisk lavere på 4-hjulet kufferter sammenlignet med en 2-hjulet kuffert i samme størrelse. Årsagen er at 2-hjulet kufferter typisk har hjulene i en indbygget opbygning som gør, at det påvirker de indvendige mål i mindre grad end 4 udvendige hjul.

Kabinekuffert

Den mest populære kuffertstørrelse er kabinekufferten. Afhængigt af dimensioner er det denne størrelse, som bliver brugt som kuffert til håndbagage. Med et kuffertmål som f.eks. 55 x 40 x 20 har du en kabinekuffert, som passer til de mest populære flyselskaber.

Der er dog visse flyselskaber, som har stramme regler i forhold til håndbagagemål, hvorfor de vil have nogle mindre mål. Så vi anbefaler altid, at du finder ud af, hvilket flyselskab, du skal flyve med og køber din kabinekuffert herefter.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse, du må tage med hos et bestemt flyselskab, kan du læse vores guide til håndbagage regler.

Hvorfor skal du købe en kabinekuffert?

Du skal købe en kabinekuffert, hvis du rejser meget og derfor har brug for at have den med ombord i flyet. Det kan f.eks. være til forretningsrejser eller lignende. Alternativt er denne størrelse også perfekt til dig, hvis du er typen, der tager på en forlænget weekend eller ikke pakker særlig meget. Der er plads til de vigtigste sager, et par outfits og din computer samt andre småsager.


Read more

Sådan finder du den perfekte niche til din nye rejseblog

Sådan finder du den perfekte niche til din nye rejseblog

Elsker du at rejse og at opleve nye kulturer? Kan du samtidig godt lide at skrive og at dele ud af dine oplevelser? Så er det oplagt for dig at oprette en rejseblog. I dette indlæg kigger vi ...

Læs mere
Dagpenge på ferie - må man det?

Dagpenge på ferie - må man det?

Det kan være ret stressende at være arbejdssøgende. Man researcher, ringer til potentielle arbejdspladser, skriver ansøgninger, tager til jobsamtaler og afventer svar. Derfor er det rart, at m...

Læs mere