Når solen står på sit højeste i lille Danmark, er der ikke noget mere behageligt end at smide fødderne op i hængekøjen og læse en bog. Der kan meget hurtigt gå adskillige timer på denne måde (sørg naturligvis for at medbringe solcremen).
Hængekøjer til havebrug er ekstrem populært i sommeren. Det er en sikker vinder, hvis der kommer venner og familie på besøg - især hvis der er børn blandt gæsterne.
Igennem tiden har vi solgt en del hængekøjer hos RejseGear. Og det er med denne ekspertviden, at vi gerne vil skyde lys på, hvordan du vælger den helt rigtige. Den perfekte hængekøje til dit behov kan nemlig vise sig at være trofast gennem mange år.
Herunder finder du al information, du har behov for, når du er på udkig efter en hængekøje til baghaven. Vi har inkluderet udvalgte varer fra vores sortiment, som kan give dig inspiration og forhåbentligt gøre valget lettere.
Ticket To The Moon - Compact
Denne populære - og kompakte - hængekøje fra Ticket to the Moon er ekstrem letvægtig. Vi anbefaler den på baggrund af den billige pris (349 kr.) og den følelse af at “blive krammet”, når du ligger i den.
Når du ligger i køjen, kan du anvende den medfølgende pakkepose som en hovedpude for ekstra komfort. Og når du er færdig med hængekøjen, folder du den blot tilbage i posen, så den er let at tage med igen.
Denne hængekøje har en maks belastning på 200 kg. Det vil sige, at den egner sig bedst til brug af en enkelt person, men kan godt anvendes hvis det ikke er to voksne, der skal ligge i den.
Compact Hammock fra Ticket to the Moon findes i 6 forskellige farver, så der er rig mulighed for at finde en hængekøje, der passer ind i dit havemiljø.
Amazonas Palm Beach Terracotta Hængekøje
Palm Beach hængekøjen er produceret i Amerikansk stil fra Amazonas. Med sine 140 centimeter i bredde, har du en stor og solid overflade, du virkelig kan sprede dig ud på.
Modsat de “klassiske” hængekøjer, så er der her lagt 100% fokus på at hive komfort op på et nyt niveau. Dette ses bl.a. ved den tykke polstring og den medfølgende hovedpude (der kan tages af og på).
Med en Palm Beach hængekøje bliver det et sandt paradis ude i baghaven. Det ville ikke være helt dumt at tage eftermiddagsluren i denne model.
Kammok Roo Double hængekøje
Roo Double hængekøjen fra Kammok er en sand livsglæder til brug på farten eller i privaten. Den fungerer forrygende, hvis du skal afsted på en tur i skoven eller blot skal dase i et par timer i baghaven.
Vi har valgt at fremhæve Double udgaven af Kammok Roo, selvom der ligeledes findes en Singleudgave af hængekøjen. Årsagen er, at fleksibilitet skal stå øverst på listen, når der skal findes en hængekøje. Det er ikke til at vide, hvem der skal bruge den, når den hænger i baghaven - og vi synes altid, at der skal være plads til en ekstra person. Så det er i hvert fald et sikkert hit.
Hængekøjen er fremstillet med fokus på maksimal komfort ved brug af to personer. Det anbefales dog naturligvis, at der ikke sover to personer i én hængekøje, selvom den reelt kan holde til det. Begge personer skal gerne have en hængekøje for sig selv, hvis turen går mod skoven.
Hængekøjen kan ligeledes foldes sammen og pakkes ned i en medfølgende taske, som du let kan have med på farten.
Materialet på hængekøjen er Gravitas 40D Ripstop nylon med en DWR behandling. Denne kombintiation resulterer i en vandafvisende hængekøje med en ekstrem god holdbarhed.
Vi forhandler 10 forskellige farver af dobbelthængekøjen, så der er rig mulighed for at sætte dit personlige præg i naturen.
Sådan vælger du den rigtige hængekøje
Der er mange forskellige ting at tage højde for, når du skal købe en ny hængekøje. Heldigvis er meget af det helt op til personlig præference. Du når rigtig langt ved at vælge den hængekøje, som er tiltalende for dig.
Herunder gennemgår vi de væsentligste ting, du bør have styr på, inden du går i gang med købet.
Hvilken størrelse skal du vælge?
Når du skal beslutte dig for, hvilken hængekøje, du skal anvende ud til haven, er det heldigvis forholdsvis simpelt. Det er ikke afgørende beslutninger - og du vil under alle omstændigheder ende med en hængekøje, der gør dig og familien glad de næste mange somre.
Det første, du skal tage stilling til, er hvor stor hængekøjen skal være. Det er heldigvis ret simpelt: skal du anvende den alene, anbefaler vi en 1-persons hængekøje (også kendt som en helt almindelig hængekøje). Er der derimod tidspunkter, hvor der skal være flere personer i hængekøjen, anbefaler vi altid at vælge en 2-personers hængekøje (dobbelthængekøje) i stedet.
Hvilket materiale skal hængekøjen være?
Næsten alle hængekøjer har en form for coating, hvis de er beregnet til udendørs brug. Dette er naturligvis for at tage forbehold for, at det danske vejr - til tider - kan være ret skiftende, for at sige det mildt.
Der er nogle overvejelser, du bør gøre dig i forhold til, om hængekøjen tages ind efter brug eller om den skal hænge udenfor - selv når vejret ikke er helt godt.
Sørg derfor for at hængekøjen kan tåle til lidt regn, hvis ikke den opsættes og tages ned efter brug.
Brasiliansk hængekøje
Hængekøjer er ekstremt populære i Brasilien. Det er ikke helt forkert at sige, at næsten ethvert hjem i Brasilien har en hængekøje i huset, terrassen eller i gården.
En brasiliansk hængekøje kendetegnes ved de tætte vævninger, ofte meget farverige og smukt dekoreret materiale. En af de absolut mest populære måder at hvile og sove på, er den klassiske dobbelthængekøje fra Brasilien.
Dobbelt hængekøjer - en hængekøje til 2 personer
Hængekøjer til 2 personer er et hit, hvis du er lidt usikker på, hvilken du skal vælge. En god tommelfingerregel er, at du altid bør gå en størrelse op, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den er stor nok.
Selvom hængekøjen ikke altid anvendes til 2 personer, giver en større liggeflade generelt en god oplevelse, da du virkelig har mulighed for at sprede dig ud, når du ligger alene.
Har du ofte gæster i hjemmet, er det et sikkert hit med en 2-personers hængekøje til de solrige sommerdage i haven.
Hængekøje med eller uden tværpind?
Når du står overfor valget omkring, hvilken hængekøje, du skal vælge, skal du samtidig beslutte dig for, om det skal være med eller uden tværpind.
Der er fordele og ulemper ved begge typer - dog ikke så væsentlige ulemper, at det ikke længere er op til personlige præferencer.
Med tværpind
Med en tværpind på hængekøjen, er du sikker på, at dit liggeareal altid er stramt spændt ud. Dette gør, at der ikke falder skygger på dig, når du ligger i hængekøjen.
Samtidig er de meget dekorative i haven og ser indbydende ud, hvor en hængekøje, uden tværpind, godt kan ligne, at den hænger lidt med mulen.
Når du skal ligge i en hængekøje med tværpind, er den ideelle liggestilling på plangs i midten. Vær dog forsigtig, når du lægger dig i hængekøjen, da den ophænges udspændt - så den kan godt give dig en svingtur, hvis du ikke er forsigtig.
Her kan du finde vores udvalg af hængekøjer, der har tværpind.
Uden tværpind
En hængekøje uden tværpind (størstedelen af dem, vi forhandler hos RejseGear) er ofte anset som værende bedre på næsten alle punkter. Komforten i en hængekøje uden tværpind, kan justeres ved at rette lidt på, hvordan din liggestilling er.
Samtidig er denne slags hængekøje også typisk vævet på en bedre og mere kompakt måde - du har derfor fordelen af lavere vægt, lettere at tage med på farten og meget mere fleksibel ift. komfort.
Slutteligt skal det naturligvis nævnes, at ovenstående typisk ikke er altafgørende, medmindre du skal have hængekøjen med på farten. Det er op til din personlige præference, hvis hængekøjen blot skal anvendes i baghaven.
Vores gode råd til hængekøjeejere
Som ejer af en hængekøje, er du blandt dem, der endelig har indset, hvor fantastisk et udendørsmøbel, det egentlig er.
Herunder har vi valgt at inkludere gode råd til hængekøjeejere - simpelthen for, at du får så meget glæde ud af hængekøjen, som overhovedet muligt.
Husk sikkerheden, når du har en hængekøje
En hængekøje i haven er et hit til de mindste i familien. Det er dog desværre også denne lille målgruppe, der er bedst til at have legehumøret i top. Med en hængekøje kan der let ske mindre ulykker, hvis de yngste ikke helt har mestret at kravle op i køjen.
Du bør derfor altid holde opsyn, når de yngste anvender hængekøjen. Ligeledes er det en god idé at placere hængekøjen i et frit område, hvor der ikke er risiko for sammenstød med genstande.