Rejseviden
Pakkeliste til backpacking
Backpacking er lig med godt vejr, højt humør og oplevelser i særklasse. Det kan dog være rigtig svært at finde ud af, hvad du egentlig skal have med på sådan en tur. Det er jo ikke bare lige en weekend hjemmefra eller et par overnatninger hos en ven. Her i indlægget finder du inspiration til, hvad du kan medbringe i din vandrerygsæk. Det er ikke alle punkterne, som giver mening for dig at medbringe - men du kan helt sikkert bruge noget af det. Et par gode råd med på vejen Pak kun det, som er nødvendigt for dig på turen. Det vil sige, at alt nice-to-have, bør du genoverveje, om du i virkeligheden behøver at have med på turen. Gå et par korte ture med din rygsæk, når den er færdigpakket. Så kan du få en fornemmelse for, om den er for tung eller ej. Survival Kort over området Kompas GPS Det meste kan naturligvis klares med din mobiltelefon. I så fald anbefaler vi at downloade et kort over lokalområdet, så det er tilgængeligt offline, såfremt dit net svigter. Mod solen Solcreme Solbriller Læbepomade (better safe than sorry) Beklædning Let jakke - evt. windbreaker Sweater Langærmet trøje Underbukser T-shirts Uldsokker Vandrestøvler (vigtigt!) Shorts Badetøj Mindre taske - evt. bæltetaske Standard outfit (hvis I har dage, der ikke tilbringes på vildmarken) Kvinder BH'er (anbefaler sports BH'er) Evt. bind & tamponer Accessories Pandelampe/lommelygte Ekstra batterier Kniv Telt Liggeunderlag Spisesæt (bestik etc.) Rejsehåndklæde Camping klude Vandtæt pose til mobiltelefon Myggenet Rejseadapter (hvis du kommer i nærheden af en stikkontakt) Mobiltelefon Oplader til mobil Powerbank Ekstra memorycard til mobil Evt. kamera Toiletsager Sæbe & Shampoo Rejseflaskesæt (lettere opbevaring) Kontaktlinseholder (og evt. briller) Evt. rejsetandbørste Tandbørste etui Sundhed & Medicin Sæbeservietter Førstehjælpssæt Vandflasker Solid madpakke Vigtige sager Pas Sygesikringsbevis Vaccinepapirer Flybilletter Studiekort (giver mange fordele rundt omkring) Valuta of course. Listen vil blive opdateret fremadrettet.
Lær mereOplev Songkran i Thailand
Oplev Songkran i Thailand: En guide til den ultimative vandfestival Thailand er kendt for sine smukke strande, venlige mennesker og fantastiske mad. Men hvis du rejser i april, kan du opleve noget helt unikt: Songkran, Thailands berømte nytårsfejring. Songkran er ikke bare en højtid, det er en farverig, glædesfyldt og vild oplevelse, hvor hele landet forvandles til en gigantisk vandkamp. Her får du en guide til, hvordan du får mest ud af Songkran, og hvilke rejsetips der kan gøre din oplevelse endnu bedre. Hvad er Songkran? Songkran markerer det thailandske nytår og finder sted hvert år fra den 13. til 15. april. Fejringen har rødder i buddhistiske og astrologiske traditioner og handler oprindeligt om renselse og fornyelse. Vand symboliserer renselse, og oprindeligt hældte man forsigtigt vand over familie og venner som et tegn på velsignelse. I dag er det blevet til en gigantisk vandfest, hvor både lokale og turister deltager i en fest uden lige. De bedste steder at opleve Songkran Selvom Songkran fejres i hele Thailand, er der nogle steder, hvor festen er særlig intens og spektakulær: Bangkok: Hovedstadens Khao San Road og Silom Road forvandles til centrum for festlighederne med vandkampe, musik og dans. Chiang Mai: Denne nordlige by er kendt som det bedste sted at opleve Songkran. Her varer festlighederne ofte længere end de officielle tre dage. Pattaya: Byen kombinerer Songkran med strandstemning og en livlig atmosfære. Phuket: Vandkampe i gaderne kombineret med smukke strandfester. Praktiske rejsetips til Songkran For at få den bedste oplevelse til Songkran, er det vigtigt at være godt forberedt. Her er nogle nyttige tips: 1. Pakkeliste til Songkran Vandtæt taske: En vandtæt taske eller mobilpose er et must for at beskytte dine værdigenstande. Let tøj: Vælg hurtigtørrende tøj, da du uden tvivl vil blive gennemblødt. Rejsehåndklæde: Et let og hurtigtørrende rejsehåndklæde kan være praktisk undervejs. Vandflasker: Hold dig hydreret i varmen og under festlighederne. Rejseadapter: Hvis du skal oplade dine enheder, er en kompakt rejseadapter en god investering. 2. Sådan holder du dig sikker Brug kun vandpistoler og udstyr købt lokalt – undgå at medbringe noget, der kan virke voldsomt. Pas på trafikken – mange motorcykler og biler er på vejene, selv under vandkampene. Drik ansvarligt – Songkran er en fest, men det er vigtigt at bevare overblikket. 3. Respekt for kulturen Husk, at Songkran også har en spirituel betydning for de lokale. Vær respektfuld overfor traditionerne, især ved besøg i templer. Undgå at sprøjte vand på munke, ældre og små børn. Sådan får du mest ud af Songkran Songkran handler om at have det sjovt og fejre livet. Slip dine hæmninger, deltag i festlighederne, og skab minder, du aldrig vil glemme. Husk dog at holde en balance mellem respekt for de lokale traditioner og den livlige feststemning. Gør din rejse problemfri med det rette rejseudstyr Songkran kan være en intens oplevelse, og det er vigtigt at være godt forberedt. Hos RejseGear.dk finder du alt det nødvendige til din rejse – fra vandtætte tasker til hurtigtørrende håndklæder og praktiske powerbanks. Husk, at vi tilbyder gratis fragt ved køb over 499 kr., prisgaranti, og en 30-dages returret, da vi ved, at planer kan ændre sig.
Lær mereGuide til afbudsrejse
Har du lyst til en spontan ferie uden at tømme kontoen? Så er afbudsrejser lige sagen! Hvis du kan være fleksibel og klar på lidt eventyr, kan du få en billig rejse, der stadig føles som luksus. Her får du en nem guide med tips og tricks til at finde de bedste tilbud, populære rejsemål og gode råd til at få mest muligt ud af din rejse. Hvad er en afbudsrejse? Kort og godt: Det er rejser, der sælges til nedsat pris, fordi rejsebureauerne skal have fyldt de sidste pladser op. Typisk får du både fly og hotel med i pakken, så det er en supernem og billig måde at tage på ferie på. 10 tips til at finde de bedste afbudsrejser Vær fleksibelJo mere åben du er for datoer, destinationer og lufthavne, jo større chance har du for at finde et godt tilbud. Rejs i lavsæsonenDe billigste rejser dukker op i måneder som januar, februar og september. Tjek rejsesider dagligtHold øje med sider som Afbudsrejser.dk og Rejsespejder.dk for de nyeste tilbud. Tilmeld dig nyhedsbreveRejsebureauer sender ofte eksklusive tilbud direkte til deres abonnenter. Undgå skolernes ferierVil du spare penge? Så book uden for højsæsonen – fx april, maj eller september. Overvej andre rejseformerBusrejser eller kør-selv-ferier kan være billigere og give mere frihed. Tjek din rejseforsikringSørg for, at du er dækket, hvis noget uforudset sker. Book hurtigtDe bedste tilbud ryger hurtigt – så vent ikke for længe. Læs anmeldelserTjek hotel og rejsebureau på nettet for at undgå ubehagelige overraskelser. Rejs letMed smarte rejseaccessories som pakkeposer og nakkepuder fra RejseGear.dk bliver din rejse både nemmere og mere behagelig. Populære rejsemål og tidspunkter Sommerrejser: Kreta, Mallorca og Kap Verde er perfekte i maj og juni. Skiferier: Januar og marts byder på gode tilbud til Alperne og Norden. Vinterferier: Kanariske Øer og Thailand er et hit i januar og februar. Storbyferier: Prag, Budapest og Vilnius er ideelle til en spontan miniferie. Hvordan finder du de bedste tilbud? Tjek ofte: Priserne ændrer sig hurtigt – kig flere gange om dagen. Vær klar til sidste øjeblik: De bedste deals kommer typisk 3-7 dage før afgang. Sammenlign priser: Brug sider som Momondo til at se, om det er billigere at booke fly og hotel hver for sig. Rejseaccessories, der gør turen nemmere Vil du gøre rejsen endnu bedre? Pak smarte gadgets som: Pakkeposer: Til at holde styr på dine ting. Powerbank: Så du altid kan oplade din mobil. Nakkepude: Til en behagelig flyvetur. Du finder det hele på RejseGear.dk – og husk, vi tilbyder gratis fragt over 499 kr. og prisgaranti!
Lær mereRejse i sabbatår - her er dine muligheder
Skolen er slut og din fremtid venter på dig, men først et velfortjent sabbatår. Hvis du ved, at dit sabbatår skal inkludere noget rejsen, så er her et godt udvalg af muligheder. Backpacking rundt om jorden Vi lægger hårdt ud med en taske på ryggen, tomlen i vejret og en tur rundt om Jorden. Hvis hele Jorden virker lige i overkanten, så kan du begrænse det til en række lande, du altid gerne har ville besøge. Når du backpacker, er det en god idé at tage lidt forskelligt arbejde rundt omkring så du har nogle penge at gøre godt med. Arbejde frivilligt i udlandet Hvis du går ind for at hjælpe folk i nød hvor end du kan, så kan du overveje at arbejde som frivillig. Som frivillig arbejder er dine opgaver mange, lige fra praktisk håndværk til det psykologiske støttepunkt for mennesker, der har brug for en venlig person at tale med. Opgaverne er mange, og oplevelserne ligeledes. Som en ekstra bonus pynter det også rigtig godt på éns CV. Rejse tilfældigt rundt Her tænker vi naturligvis på, at man hænger et verdenskort op og kaster nogle pile afsted. Hvor end de lander, tager man hen. Det kan godt være lidt ekstremt, men så kan du tage første tog til Tyskland, en tilfældig bus, hoppe af efter et par stop og tag den derfra. Det giver gyldne muligheder for at opleve noget, man normalt ikke ville opleve ellers. Tag afsted med åbent sind og spring på transport som det præsenterer sig. Måske ender du i et helt fantastisk sted - eller et helt andet land. Tage hyre på et skib Det der med at rejse rundt er ikke billigt. Kombiner det med lidt løn. Tag ned til forskellige havne og hør, om der er en båd, du kan tage hyre på. Det er typisk som skibsdreng, medmindre du har erfaring på et skib i forvejen. Her vil du lave forefaldende arbejde og eventuelt stå i messen. Du følger skibet hvor det end sejler, og oplever dermed verden fra et nyt perspektiv - fra havet. Bliv au pair i USA Vil du gerne opleve staterne, men er økonomien ikke lige til det? Hvis du godt kan lide at passe børn, så bør du blive au pair derovre. Du vil bo hos værtsfamilie og have sikret tag over hovedet og mad hver eneste dag. Hvor meget du vil opleve, afhænger af din værtsfamilie. Måske rejser de meget rundt, måske ikke. Men uanset hvad, så er det et år du kan tage ud af kalenderen og virkelig komme under huden på den amerikanske kultur. Bliv telefonsælger i udlandet Rigtig mange call centre søger medarbejdere, og mange af disse er i udlandet. Blandt andet Malta og Portugal. Så hvis du gerne vil rejse i dit sabbatår, men samtidig kunne tjene rigtig gode penge, og hvis dine talegaver er i orden, så søg sådan et job. Du vil opleve en ny kultur og have penge til at gøre lige, hvad du har lyst til. Og måske stadig have en god slat penge når dit sabbatår slutter. Tag på interrail ferie Interrail er er tog på tværs af lande. Det lyder måske ikke så skrækkelig spændende at sidde i et tog, men det er alligevel en spændende måde at opleve flere lande på relativt hurtigt, og samtidig kunne se landskabet man kører forbi i modsætning til flyvning. Den ekstreme er den Transsibiriske Jernbane. Fra Rusland til Kina, 16 dage og næsten 10.000 kilometer. Vil du hellere opleve det som de gjorde tilbage i 1880’erne, er der Venice Simplon-Orient-Express, et lækkert luksustog, ligesom den gamle Oriental Ekspress. En dyr oplevelse, men en oplevelse man aldrig glemmer. Bo sammen med et ‘off the grid’ samfund Hvis du vil have dit sabbatår til at gå på en yderst unik måde, så find et såkaldt ‘off the grid’ samfund og bo hos dem. Det er forskelligt hvad de bor i. Nogle bor i både, der er sat sammen på forskellige måder, mens andre bor i huse under jorden. Fælles for dem er, at de har deres eget samfund, totalt uafhængig af resten af omverdenen. Tjen penge på rejsen - skab dine egne muligheder Når du rejser i dit sabbatår, er det i virkeligheden kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan gøre. Hvis du er blogger, kan du bruge muligheden til at vinkle indlæg overalt, du kommer. Har du viden omkring hjemmesider, er der helt sikkert små firmaer rundt i verden, der har brug for en hjælpende hånd, hvad end det så er til at lave en ordentlig side, eller forbedre en eksisterende. Hvis du er rigtig dygtig til at spille på et eller flere instrumenter, kan du undervise i det. Måske er du et super karismatisk, udadvendt menneske. I så fald vil bar arbejde være helt oplagt. Du tjener penge, møder et væld af nye, forskellige mennesker og oplever nattelivet de steder, du kommer. Mulighederne er mange, og verden er stor.
Lær mereHar du udstyret klar til ferien?
Har du udstyret klar til ferien? Sommeren er snart over os, og vi gør alle så småt klar til at pakke vores ting og tage på ferie. Det sidste år har føltes ufatteligt langt, og derfor er det også nødvendigt at vi trækker stikket og for slappet af. Om du drømmer om varmere himmelstrøg eller ser frem til en skøn sommer i det danske land, så er det vigtigt at du har alt udstyret klar til ferien. Om det gælder solcreme og solhat, badetøj eller creme til insektstik, ja så er det vigtigt at du er godt forberedt. At rejse med børn Det at rejse med børn er altid en udfordring. Der er ufatteligt meget at se til, og meget at holde styr. Når man rejser med mindre børn, så er der altid ufatteligt mange ting at pakke. Du skal have styr på bleer, tøj, sko, legetøj, pusleting og alt andet din baby kan få brug for på ferien. Vi kender alle sammen godt det med, at vi i stedet for at pakke til 14 dage som ferien egentlig varer, ja så pakker vi i stedet til fire uger. Men en af de vigtigste ting at have med på en ferie ligegyldigt om det er en storbyferie, tour-de-Danmark eller en solbeskinnet tur sydpå, er en barnevogn. Du kan købe alt det udstyr du mangler hos Mammashop, og du kan derudover også kigge på barnevogne her hos Mammashop. Ligegyldigt dine præferencer, og dine og babyens behov, så har Mammashop lige det i mangler. Barnevognen er et vigtigt babyudstyr En barnevogn er uden tvivl det vigtigste udstyr du kommer til at købe til din baby. Babyen kommer til at bruge ufatteligt meget tid i sin barnevogn, hvorfor det netop er så vigtigt at din baby er komfortabel og ligger godt heri. Udover babyens komfort, så er det også vigtigt at du finder en barnevogn der lever op til de krav du har. Skal hjulene eventuelt være drejelige således det er let for dig at komme rundt? Hvordan skal håndtaget være betrukket? Foretrækker du en barnevogn med indbygget rygstøtte i barnevognskassen og vaskbart betræk Der er ufatteligt mange ting at tage stilling til når man skal vælge en barnevogn, også mange flere end man nogensinde havde tænkt før man fik et barn. Det vigtigste er dog, at du finder ud af hvad dine behov er, og køber en barnevogn der understøtter netop dette. Det helt rigtige udstyr til dig og babyen Når du har fundet en barnevogn der passer til dig og din baby, så er der masser af andet udstyr du også bør kigge ind i. Dette kan gøre en rejse med babyen meget lettere. Eksempelvis kan et insektnet og regnslag, gøre sig godt på ferien, således din baby altid er sikret mod vind, vejr og myggebid. Yderligere kan en barnevognssele og en barnevognspude gøre det lettere for dig at sikre dit barns position i barnevognen. Et quiltet køretæppe kan sørge for at din baby ligger sikkert i vognen, og samtidig altid kan holde varmen ligegyldigt om I befinder jer i storbyen eller ved stranden. Slutteligt er der også udstyr til din barnevogn der er skabt til dig, og som gør turen med barnevognen lettere for dig, eksempelvis en kopholder eller mobilholder. Ved at anskaffe dig disse ting, er du sikker på at du altid kan have en kop kaffe med ud og rulle med babyen. Denne er god til de tidlige morgener derhjemme, men også når i ruller rundt på ferien og får lyst til at nyde en kop kaffe under jeres sightseeing. En mobilholder kan også være god både i hverdagen og på ferien. Du har i hverdagen muligheden for at hører din podcast imens du ruller barnevognen, og stadig have begge hænder fri til din lille. Derudover er det smart når i er på ferie, således den kan bruges til at vise vej og tage skønne familiebilleder af jer. Find allerede i dag din barnevogn Tjek allerede i dag Mammashop og find den barnevogn der passer til dig og babyen, samt giver dig mulighed for at have den bedst tænkelige ferie med din nye familie. Tjek også alt deres udstyr, således både dig, babyen og hele familien for den bedste ferie i nogensinde har haft.
Lær mereHvis rejsen går til USA, så læs med her
Hvis rejsen går til USA, så læs med her Efter en verdensomspændende pandemi, som har parkeret rejseudsigterne og sat muligheden for eventyr på pause, så trænger mange nok til at se noget nyt og komme ud i den genåbne verden. Har du planlagt din næste store rejse og går turen over Atlanten til USA? Så får du her nogle råd på vejen, som nok kan lette din rejseplanlægning en smule. Husk dit ESTA visum før du tager til USA Først og fremmest skal du inden din afrejse have ansøgt om et visum til USA. Det visum, der giver dig forhåndsgodkendelse til at rejse ind i USA hedder ESTA visum, og det kan du ansøge om elektronisk. ESTA er lovpligtigt for indrejse i USA, og det er rimelig hurtigt at erhverve sig. Et ESTA gælder i to år og indenfor dem kan du besøge USA et begrænset antal gange i op til 90 dage ad gangen. Hvordan fungerer ESTA? I din ansøgning skal du besvare spørgsmål vedrørende din rejse og din rejses formål. Du skal desuden oplyse lidt baggrundsspørgsmål og selvfølgelig dine pasoplysninger, så dit visum kan kobles op på dit pas. Når du har afsluttet din ansøgning og betalt beløbet på omkring 14 dollars, som svarer til ca. 86 danske kroner, så går der højst 72 timer, før du har dit visum. Hvis din ansøgning bliver godkendt, så har du derefter dit ESTA visum liggende elektronisk via dit pasnummer, og du slipper dermed for endnu et papir at huske ved afrejsen. Med ESTA er det en gnidningsfri og let rejse gennem USA's grænsekontrol. Planlæg en rute Når dit visum er på plads, så kan du koncentrere dig om den sjove rejseplanlægning. Hvor du kan researche på, hvor du skal hen. USA er jo et kæmpe land med så mange forskellige stater, som nok kan føles som hvert deres lille land. Der kan derfor være et større arbejde i at finde de rigtige destinationer i et stort land som USA. Det kan være vigtigt at planlægge en rute for at sparre tid. USA's natur: Fra det golde til det frodige USA huser alle naturoplevelser fra de golde til de frodige. Der er midtvestens prærielandskaberne ved Rocky Mountains, som man kan genkende fra gamle westernfilm eller det lille hus på prærien, og de golde områder omkring de vilde kløfter Grand Canyon og Death Valley. Så byder landet også på de store, frodige skove for eksempel i Sequoia National Park i Californien samt de dramatiske kystklipper og smukke strande langs vestkysten. Desuden er der sydstaternes tropiske varme med floder og mangroveskov, som indbyder til andre aktiviteter. Ligegyldigt hvilke naturoplevelser, du kunne tænke dig at få, så rummer USA næsten alle naturoplevelser og aktiviteter. Du kan lade naturen lede dig i retningen af den perfekte rute til din rejse, så du kan få de oplevelser, du drømmer om. Byernes by New York – byen over alle byer. Det er vanskeligt at komme udenom et møde med storbyens pulserende energi gennem adskillige filmiske skildringer. New York er en kulturel smeltedigel, hvor man kan få unikke oplevelser med kunst og kultur, som byen altid har været rig på. Man kan få et skud kunst på de etablerede institutioner som MoMA, The Metropolitan eller Guggenheim. Men man kan også gå på opdagelse i andre kulturelle perler, såsom de små jazzbarer i byen, hvor man kan fornemme historiens vingesus og opleve de afroamerikanske jazzede rødder, som New York var eksponent for. Hippiernes by Fra den ene til den anden ende af landet. San Fransisco ligger ved vestkysten er blomsterbyen og var hovedsæde for hippiebevægelsen i 60’erne. Der er sket en del siden da og nu huser byen desuden Silicon Valley, som for de fleste er ensbetydende med tech-giganter som Google, Facebook, Apple osv. San Franscisco er en charmerende storby, hvor sporvognene stadig kører rundt i gaderne. Golden Gate Bridge er en af byens store turistattraktioner og byens placering i en bugt giver den en bjergtagende beliggenhed. San Francisco samler både kultur og natur, så man både kan få stillet de kulturelle behov i mødet med kunst og kultur. Samtidig er en vandring langs bugtens kyst indenfor rækkevidde.
Lær mereOnlinehandlende og rejsende står overfor en ny og næsten usynlig trussel
Onlinehandlende og rejsende står overfor en ny og næsten usynlig trussel Verden over kapres hver måned omkring 4.800 websteder gennem »formjacking«. I en rapport fra Symantec om trusler mod internetsikkerheden nævnes kapring som et af de hidtil farligste angreb i cyberkriminalitetens historie. Et fænomen der vokser eksplosivt i takt med den stigende digitalisering af samfundet, og som stadig er utroligt svært at få bugt med. Hvad er formjacking? Formjacking er som den virtuelle form af udlæsning af data ved kontantautomater. Først tilfører cyberkriminelle skadelig kode til en onlinebutik for siden at stjæle kundernes betalingskortoplysninger. Koden læser kreditkortoplysninger, mens kunden indtaster dem, og sender dem videre til hackeren. »Formjacking bliver mere og mere brugt af cyberkriminelle, fordi fremgangsmåden er så nem. Den egentlige e-handelstransaktion går igennem, som om der ikke var hændt noget uregelmæssigt. Ofret opdager normalt først angrebet, når ukendte transaktioner begynder at dukke op på kreditkortets kontoudskrifter,« siger en databeskyttelsesekspert hos NordVPN. Symantecs undersøgelser viste, at de små og mellemstore detailhandlere er de mest udsatte, selv om ingen virksomhed er helt immun. Selv betalingssider tilhørende kendte navne som Ticketmaster og British Airways er blevet angrebet af formjacking. Pas på formjacking ved bestilling af rejser Formjacking er ikke bare en trussel for mindre online virksomheder og webshops. Selvom det er sjældent at de helt store virksomheder rammes, da de ofte er omfattet af større cybersikkerheds-foranstaltninger, så blev selveste British Airways offer for formjacking i sommeren 2019. Man bør derfor træde varsomt ved især bestilling af rejser på mere eller mindre tvivlsomme rejse-hjemmesider og fly-søgemaskiner, som man aldrig har haft erfaring med før. Øget risiko ved brug af internettet på rejsen En ting er at være varsom og værne sig mod potentielle online farer i hjemmevante omgivelser i sit hjemland, noget andet er, at skulle holde styr på trusler som formjacking, når man rejser eller er på ferie. Du navigerer her på nettet i et fremmed land, og det foregår højst sandsynligt på et fremmedsprog. Måske har du akut brug for at leje en bil, eller måske rejser du rundt på flere destinationer og har løbende brug for hele tiden at bestille nye hotelværelser eller hostels som rejsen skrider frem. Under hele det forløb lurer faren for, at man enten får opgivet sine kreditkortoplysninger til en formjacking-inficeret online biludlejer, eller at man simpelthen rammer en decideret falsk hacker-hjemmeside, der giver sig ud for at være dit næste hotel på rejsen. Hvad kan man selv gøre for at komme formjacking til livs? Det er næsten umuligt for kunderne at opdage den slags angreb, før skaden er sket. Derfor er det primært en opgave for e-butikker og andre e-handelsplatforme at overvinde denne trussel. Ikke desto mindre kan god adfærd under onlineshopping beskytte dig mod risikoen for at miste dine penge. Der kan dog gøres et par ting for at holde sig på den sikre: Shop kun på hjemmesider med et godt omdømme. Undgå at foretage impulskøb fra onlinebutikker, du ikke kender. Husk, at mindre websteder ofte ikke har tilstrækkelige ressourcer og samme beskyttelsesniveau som større websteder, og at de derfor kan være mere udsat for formjacking. Læs nøje andre kunders anmeldelser. Hvis nogen allerede er blevet angrebet med formjacking, er det ret sandsynligt, at du vil finde en kommentar desangående. Undersøg det altid på forhånd, og hvis du opdager noget mistænkeligt, så kig hellere i en anden butik. Benyt en VPN. Du kan også vælge at benytte en VPN-forbindelse for større online sikkerhed. Med en VPN-forbindelse vil al din data være krypteret, når du sender og modtager information til og fra din enhed. Det kan komme formjacking-fænomenet til livs, da hackerne ikke vil have samme mulighed for at afkode din data, som hvis du surfede fra din almindelige internetforbindelse. Kontrollér altid webstedets adresse. Forvis dig om, at adressen starter med »https« i stedet for kun »http«. Kontrollér, om butikkens privatlivspolitik angiver tydeligt, hvordan den indsamler, bruger og beskytter dine data. Giv kun virksomhederne de nødvendige oplysninger. Jo færre data de har, jo mindre kan de lække. Angiv ikke din fødselsdato, dit personnummer eller din bankkonto, bare fordi nogen beder om det. Brug en browserbaseret scriptblokering. Overvej at føje en udvidelse med scriptblokering til din browser. Dette vil give dig betydeligt bedre beskyttelse mod formjacking. Du kan prøve softwareudvidelsen NoScript til webbrowsere baseret på Mozilla. Den begrænser JavaScript til pålidelige websteder og gør herved din browser mere sikker. Hold orden. Sørg for at opbevare alle kvitteringer eller ordrebekræftelser for at kunne dokumentere dine onlinekøb. Det er også vigtigt, at du konstant tjekker dine kontoudtog. Hvis du opdager uventede aktiviteter på din konto, skal du prøve at huske, om du virkelig har godkendt opkrævningen. Hvis du ikke kan huske det, skal du henvende dig til din bank eller kreditkortudsteder, som kan hjælpe dig. Hvad gør man, hvis man har en mistanke om at man allerede er ramt? Hvis du har mistanke om at du allerede har været offer for formjacking, så bør du foretage en af følgende sikkerhedsforanstaltninger for at reducere den potentielle skade mest muligt: Tag øjeblikkelig kontakt til din bank eller kortudsteder. Ring til din bank med det samme og få lukket dit kreditkort og informer dem om, at du har en mistanke om, at du har været offer for formjacking. Hvis du alarmerer banken i tide, så kan du eventuelt få erstattet mulige økonomiske tab. Tjek dine kontoudtog og netbank. Har du kun en svag mistanke om at noget suspekt er foregået, så kan du eventuelt overvåge transaktioner på din netbank for at se, om der skulle dukke mistænkelige posteringer op, som du intet har med at gøre. Måske vælger hackeren at benytte den stjålne information til at oprette et nyt kort i dit navn. På den måde vil du have sværere ved at afkode, om du har været offer for formjacking. I den forbindelse bør man eventuelt holde øje med sin samlede pointscore hos sit kreditkort-selskab, hvis man er tilmeldt en bonuspoint-ordning. Stiger dine point uden grund, så kan det være et direkte tegn på, at hackeren har benyttet formjackingen til at oprette et nyt kort i dit navn, som nu benyttes.
Lær mere