Gå til indhold

Få gratis kabinekuffert, når du køber CUBIC sættet (begrænset lager)

Rejseviden

Pakkeliste til sommerhus

Pakkeliste til sommerhus

En god sommerhustur er noget, som vi alle husker tilbage på med glæde og tanken om fantastiske stunder.  Skal du afsted på sommerhustur, kan det være en stor omgang at huske det hele. Det kan det faktisk uanset hvor du skal hen. Det vigtigste er, at du forlader dit hjem - og så skal du naturligvis ikke stå med fornemmelsen af at have glemt noget. Vi har for en god ordens skyld udarbejdet denne pakkeliste, der dækker alle de mest nødvendige sager, du bør have med. Mange af sagerne er nødvendige, mens andre måske bare kan fungere som en reminder.  Du kan let gennemgå denne pakkeliste samtidig med, at du pakker din bagage. Det er faktisk på den måde, vi anbefaler, at du gør det! Vigtige dokumenter Kontanter Betalingskort Kørekort Lejebevis / bookingbekræftelse på sommerhus Registreringspapir og forsikring til bil Sygesikringsbevis Til badeværelset Cremer Makeup Deodoranter, parfume og andre dufte Håndklæde(r) Rejsehåndklæde (hurtigtørrende) Plaster / Førstehjælpskit Shampoo, balsam og andet til badet Toiletpapir Tandbørste & tandpasta Vat / vatpinde Solcreme Etui til tandbørste Rejsetoilettaske Rejsesæt Til soveværelset Ofte vil sommerhusudlejere stille sengetøj til rådighed. Er dette ikke tilfældet - eller ikke tilkøbt med sommerhuset - bør du dog huske: Dynebetræk Hovedpudebetræk Sengelinned Ørepropper Sovemaske Det er sjældent at dyner og puder mangler i sommerhuset. Men er du forelsket i din dyne og pude ligesom os andre, kan du overveje at tage det med, hvis der er plads i bilen. Hvis sommerhuset har pool Har du lejet et luksussommerhus, hvor der er adgang til egen pool, anbefaler vi på det stærkeste, at du tager det vigtigste pooludstyr med. Der skal også være plads til sjov i vandet! Badetøj Badevinger Badebold Badedyr Til underholdningen Man må aldrig gå ned på underholdning. Derfor har vi samlet en række forskellige aktiviteter, som du måske har i hjemmet - og med fordel - kan tage med på ferien. Blade Magasiner Et godt brætspil - eller flere Bøger Film (eller bare adgang til streamingtjeneste) Kortspil Musik Elektronik Laptop Tablet Mobil GPS Kamera Spillekonsol og spil Mobilt bredbånd (hvis ingen internet) Mobiloplader Rejseadapter Batterier Powerbank Rejsehøjttaler Til køkkenet Elastikker Køkkenknive Gryder Pander Fryseposer Grydelapper Klude Køkkenrulle Madpapir Madolie Opvaskemiddel / opvasketabs Rengøringsmidler Krydderier (salt og peber) Skraldeposer Servietter Stanniol Termokande Borddug Til dig med småbørn / baby Babybadekar Barnevogn Bleer Højstol Klapvogn Babyalarm Legetøj Pusletaske Sovedyr Alt det ekstra (du måske har glemt) Det kan være svært at huske det hele. Du er måske startet fra en ende af og føler nu, at du mangler et eller andet. Måske er det bare en fornemmelse, men det kan være, at det, du mangler, står herunder. Beklædningen (bare fordi, at vi ikke har nævnt den) Drikkedunk Instruktioner til funktionalitet i sommerhuset (sauna, pool osv.) Optændingsbriketter Hovedpinepiller Myggespray Kikkert Lommelygte Udendørs spil (kongespil, petanque, mikado osv.) Paraply Regntøj En god rygsæk Solbriller Strandtæppe Nakkepude til bilen

Lær mere
Bilferie | Tips og tricks til din bilferie - RejseGear.dk

Bilferie | Tips og tricks til din bilferie - RejseGear.dk

Tips og tricks til din bilferie En stor del af den danske befolkning elsker at rejse. Ikke kun til udlandet og ikke kun om sommeren, men også rundt i Danmark og i de koldere måneder. En af de mest populære rejsemåder blandt danskerne er bilferien, hvilket der er mange gode grunde til. For det første giver det en stor frihed, for noget andet bestemmer du selv, hvor meget du pakker, og som en tredje ting er det mere miljøvenligt end at flyve. Bilferien er noget, som danskerne benytter sig af både til at rejse udenlands og rundt i Danmark. Er du en af dem, der overvejer at tage på bilferie? Så læs med i denne artikel og bliv klogere på en række tips og tricks til ferien. Bilen skal være i tiptop stand Det første du skal have styr på, inden du tager af sted på bilferie, er selve bilen. Denne skal være i topform, inden du tager af sted, så du undgår gener på turen. Det bedste du kan gøre, er at få den synet inden turen, så du kan fange, hvis der er større eller mindre ting galt med bilen. Sørg for at få din bil synet et ordentligt sted, så du ikke bliver snydt og sørger for, at din bil bliver tjekket på bedste vis. Der findes mange forskellige synshaller rundt om i Danmark, og det er derfor bare med at finde en, der ligger nær dig. Spar på benzinen Selvsagt kommer du til at bruge en del benzin, når du drager af sted på ferie i bil. Heldigvis findes der en række tips til, hvordan du kan spare lidt på den. Først og fremmest gælder det om at holde vinduerne lukket så meget som muligt. Åbner du vinduerne, lægger du nemlig et ekstra pres på bilen. Det betyder, at din bil skal bruge mere brændstof på at komme fremad. Noget andet du skal være opmærksom på er, hvor meget du fylder i bilen. Jo tungere den er, jo mere brændstof skal der også bruges for at komme fremad. Når du skal på bilferie, er det derfor en god ide at du pakker så let som muligt. Hvis du er så heldig, at din bil har fartpilot, er en tredje mulighed, at du slår den til. Når du kører en jævn fart hele tiden, bruger du nemlig mindre benzin, hvis du hele tiden skifter tempo - hvilket næsten ikke kan undgås, når du kører uden fartpilot. Står du og skal investere i en bil, er det derfor også en fordel at vælge en med fartpilot eller tilkøbe det til en bil, der endnu ikke har det installeret.  En bil der passer til hele familien Alt efter hvor langt du skal køre, er det vigtigt, at der er godt med plads til alle dem, der skal med samt bagagen. En lang tur kan nemlig blive en hård omgang, hvis der ikke er plads nok til alle. Derfor skal du overveje, hvilken bil du vælger at køre afsted i. Hvis I blot er to, er der ikke brug for en særlig stor bil. Er I til gengæld fire eller mere, er det vigtigt, at du finder en bil, der har rigeligt med plads til det hele og alle passagererne. Hvis du ikke selv har en bil, der kan rumme alle disse mennesker og ting, kan det være en fordel at låne en bil af en i din omgangskreds. Andre muligheder er, at du kan lease en større bil eller simpelthen sælge din gamle og købe en ny en, der er mere rummelig. Hvilken mulighed der passer bedst til dig, kommer an på, hvilken situation du står i. Skal du alligevel ud og købe ny bil i nærmeste fremtid, kan du lige så godt slå til nu i stedet for senere.  En bil der passer til hele familien Hvis du skal udenfor Danmark, kan det være en god ide at planlægge turen grundigt. Det vil sige, at du bør overveje, hvor mange stop I skal tage undervejs, hvornår på turen I skal spise, om det bliver nødvendigt med en eller flere overnatninger, og om der er ting, som I skal opleve på turen. Ved at planlægge disse ting, ender I ikke med at sidde med ømme, rastløse ben, børn der skal tisse, eller folk der er sure på grund af sultne maver. Det kan også være en rigtig god ide at pakke lidt mad og drikke til turen. Dette er billigere, og det kan spare jer et stop eller to på turen. Der er desuden også noget hyggeligt ved at sidde og spise sin egen mad i udlandet, end noget der er købt på tankens dinner, hvor kvaliteten er en smule tvivlsom. Har du børn med, er det en god ide, at du sørger for noget underholdning til dem - ellers kan det hurtigt blive en lang tur for alle. Udstyr til bilferien

Lær mere
Den hyggelige sommer - gør din bil klar til det gode vejr

Den hyggelige sommer - gør din bil klar til det gode vejr

Står du i en situation, hvor du godt kunne tænke dig at gøre din bil klar til sommeren? Så er der temmelig god chance for, at du er kommet til det helt rette sted. Beslutter du dig for at læse med i denne guide, vil du nemlig modtage en række gode overordnede råd til, hvordan du på bedste og nemmeste vis får gjort din bil klar til sommeren. Her vil der være gode råd at hente, uanset om du elsker projekter som dette, men der vil også være gode råd til dig, som ikke synes, at det er det fedeste projekt. Derudover vil der også være fokus på scenariet, hvor du har købt en brugt bil, som du ønsker at gøre sommerklar. Her skal du eksempelvis være påpasselig i forhold til slutseddel bil, men også andre elementer gør du klogt i at være opmærksom på.  Start med det simple Uanset om du er typen som elsker sådanne projekter, eller om du helst vil være fri, så lyder det første overordnede råd på, at du bør starte med det simple og undersøge, hvad du selv kan gøre nu og her. Dette lyder måske en smule banalt i de fleste menneskers øre. Men det er altså ikke desto mindre et godt råd, da det viser sig at mange mennesker starter med at gøre det sværere, end det i virkeligheden er, når de skal i gang med sådanne projekter.  Det kan altså derfor vise sig at være en ganske god ide, hvis du sætter dig ned og spørger dig selv, hvad du først og fremmest selv kan gøre for, at din bil bliver klar til sommeren. Et helt konkret eksempel kan være, at du bruger din næste søndag på at give din bil en ordentlig og grundig rengøring, så bilen vil stå meget skarpere. Et andet eksempel kan være, at du sørger for at få skiftet divers væsker således, at bilen på dette punkt er klar til at køre en masse kilometer i løbet af sommeren.  Helt generelt går mange mennesker desværre med den fejlagtige opfattelse af, at det nødvendigvis skal være super avanceret og gerne dyrt, når de skal igang med lignede projekter. Dette er ærgerligt, da det i mange tilfælde viser sig, at selv de mindste ting kan vise sig at gøre en væsentlig forskel i det store hele. Derfor lyder den overordnede opfordring på, at du først og fremmest starter med, hvad du selv kan gøre nu og her. Dernæst kan du altid gå til mere avancerede midler.  Hvis du køber en brugt bil Lad os nu vende blikket mod scenariet, hvor du køber en brugt bil, som du ønsker at gøre klar til årets sommer, så den kan komme ud på de danske landeveje og få kørt en masse gode kilometer.  Som det første vil du her modtage et godt råd i forhold til, hvad du bør være opmærksom på, når du køber en brugt bil. Her bør du nemlig særligt være opmærksom på bilens slutseddel. Hvis du ikke ved, hvad en slutseddel er, så bare rolig.  Bilens slutseddel er et dokument, som indeholder alle relevante informationer omkring bilens køber, sælger og faktiske stand. Når de involverede parter er nået til enighed om handlen, underskrives slutsedlen, hvorefter køberen nu har al ansvar for bilen. Som du nok kan forestille dig, er det derfor ganske essentielt, at du har sikret dig, at der er fuldkommen overensstemmelse mellem bilens slutseddel og bilens reelle stand. Er dette ikke tilfældet, kan der være risiko for, at du ender med en dyr værkstedsregning, som kunne være undgået.  Hvis du har i sinde at købe en brugt bil, som du ønsker at sætte i stand, er det meget væsentligt, at du på forhånd gør op med dig selv, hvor meget tid du ønsker at bruge på denne istandsættelse. I denne forbindelse er det tilmed meget vigtigt, at du er realistisk i dine overvejelser og er ærlig overfor dig selv. Er du ikke det, kan det meget vel være, at du overvurderer, hvor meget tid du vil bruge på bilen, hvilket vil være en ærgerlig situation, da du ikke kan indfri den estimerede indsats. Det kan sagtens være sjovt Er du typen, som ikke sætter synderlig stor pris på projekter som dette, hvor bilen skal gøres sommerklar? Så er det nu, du virkelig skal følge med. For bare rolig, det kan sagtens være sjovt. I denne forbindelse lyder den helt klare anbefaling på, at du allierer dig med en række gode venner, gerne nogle som har forstand på emnet. Ved at gøre dette, er det altså ikke kun dig som skal ordne det, og det bliver lige pludselig til en social aktivitet. Ryd eventuelt en hel dag i jeres kalender, hvor i fokuserer på at gøre din bil sommerklar. 

Lær mere
6 ting du bør have styr på, når du skal ud at rejse

6 ting du bør have styr på, når du skal ud at rejse

Sommeren er landet, og så er det tid til at tage på ferie. At rejse er en fantastisk oplevelse, som du bestemt ikke bør snyde dig selv for, når du får chancen. Når du rejser, så udfordrer du dig selv og dine fordomme. Du flytter dig over lange distancer for at opleve nye kulturer og mennesker. Du smager nydt, velsmagende og eksotisk mad. Du stifter bekendtskab med ny historie og arkitektur. Du lærer ny musik og nye dansetrin at kende. Det er ikke for sjov, at man siger: At rejse er at leve. Rejser sætter nemlig verden i perspektiv, og giver dig et større og mere retvisende billede af verden som helhed. Derfor er rejser også en afgørende faktor for et menneskes almene dannelse. Men at rejse kan også være skræmmende og nervepirrende. Måske er du bange for fly? Eller også finder du det bare uhyggeligt at bevæge dig uden for din komfort-zone. Det er ikke uden grund, at nogen føler sådan. Når du rejser, så kan mange ting gå galt. Når du er på udebane, så er du mere et mål end på hjemmebane, og det er op til dig at have gjort din research, så hele din tur forløber uden nogen risici. Men heldigvis så er der en del ting, du kan have styr på inden og under turen for at minimere disse udfordringer. Her er seks ting, du bør have styr på, når du skal ud og rejse.   Mobilabonnement Nu om dage, kan du dårligt klare dig uden at have en fungerende mobiltelefon på dig. Når du tager ud og rejse, er det derfor vigtigt, at du har tjek på mobilen. Det er den, du kan bruge til at researche på rejsen undervejs og holde kontakten med dine nærmeste derhjemme. Men det er også den, der skal redde eller hjælpe dig, hvis du mister dit pas, eller har brug for anden hjælp fra myndigheder eller lignende. Derfor bør du undersøge dit mobilabonnement. På mobilabo.dk Kan du sammenligne forskellige abonnementer og tjekke, hvor meget Data i EU du har og så videre. På den måde kan du planlægge, hvor afhængig du kan være af mobilen på turen, så du ikke lige pludselig får dig en ubehagelig overraskelse, når du mest har brug for en fungerende telefon. Forsikring Når du rejser, så er det vigtigt, at du passer på dig selv. Og med det menes der ikke kun, at du skal træde varsomt. Du skal også have din ryg dækket, hvis uheldet er ude. Kommer du på den ene eller anden måde til skade i et andet land, så er det meget forskelligt, hvad dine rettigheder er i det pågældende sundhedsvæsen. Befinder du dig i et EU-land, har du visse rettigheder som EU-borger, men er du uden for EU, så kan sundhedsmyndighederne godt være et gamble. Sørg derfor for at tegne en fornuftig rejseforsikring, så du ikke ender med at skulle slippe unødvendig dyrt, hvis du kommer til skade.   Betalingsmuligheder Før du rejser, så bør du undersøge, hvilke betalingsmuligheder, der er i det land, du skal rejse til. Hvilken valuta bruger de? Hvilke kreditkort tager de typisk i de fleste butikker? Hvad er kursen for at veksle valuta? Ofte kan det være en god ide at hæve noget af den udenlandske valuta hjemmefra. I andre tilfælde, skal du blot sikre dig, at din korttype fungerer, når du står lang pokker i vold og skal til at hæve penge. Uden penge kommer du ikke langt på rejsen, så hav dine betalingsmuligheder i orden.   Planlægningen Måske giver dette punkt lidt sig selv for de fleste. Men det kan ikke siges nok, hvor meget det betyder at planlægge sin ferie godt. Selvfølgelig skal en ferie heller ikke over-planlægges, så der ikke er mulighed for at være fleksibel. Men når det er sagt, så gør din research på stedet. Det vil du ikke fortryde. Dels skal du gøre det af sikkerhedsmæssige årsager. Hvor er det sikkert at gå og omvendt? Og hvilke udbydere af hoteller eller ture, kan du stole på? Dernæst bør du lægge et spændende program tilpasset dine interesser. Selvfølgelig kan du tage derned og håbe på at improvisere en god tur. Men det ville være en skam, hvis du ikke fik den fulde oplevelse ud af stedet, når nu du er rejst så langt.  Hav gearet i orden Når du pakker, så bør du have gearet i orden. Lav en udførlig pakkeliste tilpasset det terræn, du skal rejse i, og de ture og oplevelser du skal ud på. Pakkelisten varierer selvfølgelig kraftigt alt efter, hvor turen går hen. Her er internettet din ven. Tusindvis af erfarne og berejste mennesker deler ud af deres viden om alle lande på kloden. Nyd turen Når alt er pakket, og turen er planlagt, så er det vigtigt at nævne, at du skal huske at nyde turen. Tit kan længere rejser godt blive genstand for stress og jag, fordi man gerne vil nå det hele og se alle attraktionerne. Og selvom det selvfølgelig er fedt at vise billederne til vennerne, når man vender hjem, så husk at stoppe op og nyde turen en gang imellem. Du er taget til et spændende nyt land, og du har ikke så lang tid i det. Nyd det!

Lær mere
6 ting på huset du kan få ordnet, mens du er på ferie

6 ting på huset du kan få ordnet, mens du er på ferie

Når sommervarmen skyller ind over det danske land, så vælger mange husejere at drage på ferie. Turen går som oftest sydpå mod varmere og mindre våde himmelstrøg for at tilbringe sommeren. Det betyder, at mange har et tomt hus stående sommer efter sommer. En af de store ulemper ved dette er, at den fritid man kunne have brugt på at ordne ting på huset nu bliver brugt på ferie i stedet. Når man så kommer hjem til en travl hverdag, så falder disse arbejdsopgaver og pligter igen i baggrunden til fordel for arbejdsliv, børnepasning og andet. Men hvad hvis nu man tænkte anderledes? Bare fordi, du er på ferie, så betyder det ikke, at du ikke kan få løst opgaver på huset samtidig. Der er masser af initiativer, firmaer og hjemmesider, du kan gøre brug af for at hyre andre til disse opgaver. Så er det blot at gøre dig et overblik over, hvad du gerne vil have lavet og så hyre nogen til det. Om du gør brug af venner, bekendte eller professionel arbejdskraft er helt op til dig. Men sikkert og vist er det, at sommerferien sydpå ikke er en undskyldning for ikke at løse disse opgaver. Er du stadig en smule i tvivl om, hvilke ting der ville være fornuftigt at få ordnet her til sommer? Så kommer her seks ting på huset, du kan få ordnet, mens du nyder din ferie et andet sted. Få malet En genial ting at få ordnet mens du slapper af i sommersolen sydpå er malerarbejde. Måske trænger huset til en nyt lag af maling udvendigt? Eller også er det tid til at prøve nogle nye farver af på væggene indenfor? På https://handyhand.dk/hh/maler kan du hyre mellem et udvalg af fritids-malere, og få løst lige præcis din opgave. Handyhand giver et overblik over de forskellige hænder, der er til rådighed og forsyner dig med et anmelder-system, så du kan se, om de har gjort et godt arbejde førhen. Så er er det blot at vende hjem til et flot, nymalet hus i ro og mag.  Få klaret ukrudtet Har du en have eller en terrasse, så ved du at ukrudt er et konstant problem, der skal holdes vedlige. Det kræver ikke meget, men det tager sin tid alt efter størrelsen på arealet. Hyr en ven, bekendt eller eventuelt en professionel til at få bugt med ukrudtet mens, du nyder sydens sol. Så vil du også vende hjem til en dejlig ukrudt-fri terrasse.  Hovedrengøring En anden ting, du sjældent har tiden til i den travle hverdag, er hovedrengøringen. Måske får du lige støvsuget stuen og gjort køkkenet rent en gang imellem, men det er sjældent, at man kommer helt ud i alle hjørnerne og får taget alle nullermændene. Betal nogen for at komme godt rundt på alle etager, leder og kanter. Det er intet værre end at komme hjem til et uoverskueligt støvet og snavset hjem. Men prøv at forestille dig, hvis det var omvendt for en enkelt gangs skyld? Så har du også noget at glæde dig til, når du vender hjem fra ferien. Dyrepasning Er du den lykkelige ejer af en hund, en kat eller et andet kæledyr, der ikke lige kan komme med på den pågældende ferie? Så skal du selvfølgelig have styr på pasningen af dit elskede kæledyr. Er du hundeejer, kan du betale dig fra at sende hunden på kennel over ferien. Så er du sikker på, at din vovse bliver passet, plejet og fodret. Har du kat eller andre dyr, der holder til i og omkring huset, så skal du blot sørge for, at nogen kommer og fodrer dyret en gang eller to om dagen. Som ejer af et kæledyr, er det også dit allervigtigste ansvar, at du tager dig godt af dyret. Gør dig selv derfor den tjeneste at have styr på kæledyret, inden du sætter kursen mod syden.  Vinduespudsning Vinduespudsning er tidskrævende og kedeligt arbejde. ydermere kræver det også udstyr som en høj stige og diverse rengøringsartikler. Det er derfor ofte et stykke arbejde, der får lov at gå i glemmebogen. Så måske kunne denne sommer være en oplagt mulighed for at få styr på de snavsede vinduer en gang for alle? Der er masser af firmaer derude, der tilbyder vinduespudsning af god kvalitet og til en god pris. Det er blot at finde et firma, der passer dig og booke en tid. Så har du også fornøjelsen af at komme hjem til skinnende rene vinduer.  En klippet plæne Er du haveejer, så ved du også, at haven kan komme til at se forfærdelig ud, hvis den blot får lov at gro uhæmmet hen over din ferie. Et godt råd kunne derfor være at hyre en havemand til at komme forbi en gang imellem og klippe din elskede græsplæne. Han kan ydermere tage sig af andre opgaver i haven, så du er sikker på at komme hjem til en trimmet og velholdt have, du kan tage i brug i den danske sensommer. 

Lær mere
7 gode råd, når du skal leje bil på ferien

7 gode råd, når du skal leje bil på ferien

Vi kender alle det med at skulle på ferie. Men ofte kan det være svært helt at beslutte, hvordan man skal komme ned på ferien, da der er flere forskellige muligheder. Ofte kan det også være svært at vælge, om man skal tage sin egen bil med på ferie, eller om man skal leje en bil på ferien. Hvis du gerne vil have en bil med hjemmefra, og ikke har en i forvejen, kan du bruge hjemmesiden https://bilhandel.dk/brugte-biler, hvor du kan finde et stort udvalg af brugte biler der sagtens kan transportere dig på ferie. Hvis du derimod gerne vil leje bil på ferien, og gerne vil have syv gode råd til, når du skal leje bil på ferien, læs med her.  Undersøg mulighederne hjemmefra  Når du skal på ferie og gerne vil foretage billeje dernede, kan det være en fordel at undersøge mulighederne hjemmefra. Først og fremmest, er det en god mulighed for at finde ud af priserne hjemmefra, så man er sikker på man ikke bliver snyd, når man står der nede. En anden ting er, at du nemt og hurtigt kan finde det nærmeste udlejningssted, hvis du undersøger det hjemmefra.  Tjek at alt er inkluderet i prisen  Lejer du en bil i udlandet, er det rigtig vigtigt, at du læser alt det med småt. Det vil altså sige, at du sikre dig at alt er inkluderet i prisen, så der ikke kommer en hel masse uforudsete udgifter. Derfor er det altså en god ide at undersøge udlejningsfirmaets grundpris grundigt, da en del firmaer ofte har billige grundpriser, men dyre tilvalg. Mens andre har det hele indregning i grundprisen. Du skal også være opmærksom på om din alder spiller ind på prisen.  Læs kontrakten grundigt igennem  Når du har sørget for at alt er inkluderet i prisen, er det næste step af læse kontrakten grundigt igennem, inden du begynder at skrive under. Det er rigtig vigtigt, at du sætter dig godt ind i kontrakten, så du ikke skriver under på noget du ikke kan stå indenfor. Hvis du ikke forstår hvad der står i kontrakten, skal du ikke skrive under. Det er også en god ide at gemme en kopi af alle dokumenterne, så du er sikker på at der ikke er noget at komme efter bagefter.  Tjek altid forsikringsvilkår  Det kan være en rigtig god ide at læse forsikringsvilkårene grundigt igennem, inden du siger ja til noget. Det vil ofte være sådan, at mange udlejningsselskaber vil forsøge at sælge dig ekstra forsikringer, særligt hvis du er ung. Derfor er det en god ide, hvis du undersøger om alle de nødvendige forsikringer ikke allerede er inkluderet i prisen. Det er også en rigtig god ide at sætte sig ind i egne forsikringer, inden man vælger noget til, da de forsikringer man har tegnet på sig selv derhjemme ofte kan dække nogle af tingene.  Betal altid med kreditkort  Når du skal betale for dit billeje, er det en rigtig god ide at betale med kreditkort. Ofte vil det være sådan, at udlejningsfirmaerne selv ønsker at du skal betale med kreditkort, så de kan reservere et depositum. Men uanset hvad, skal du altid betale med kreditkort, da det giver dig mulighed for at trække betalingen tilbage, hvis der skulle være noget galt med bilen, og der skulle være problemer med tilbagebetaling fra udlejningsfirmaet.  Undersøg bilen grundigt ved udlevering og aflevering  Inden du kører afsted med bilen, er det vigtigt at du gennemgår bilen for skader og eventuelt andre ting med en ansat fra firmaet. Hvis der er noget i er uenige om eller noget du er i tvivl om de har set fra starten, kan det være en god ide at tage billeder af bilen og dens skader, samtidig med at du datomærker billederne. På den måde er du sikker på at du ikke kommer til at betale for noget der ikke er din skyld. Når du skal aflevere bilen igen, er det også vigtigt at du husker at gennemgå bilen med en ansat fra firmaet, så der er overensstemmelse mellem alle parter.  Husk at aflevere bilen i udlejningsfirmaets åbningstid Når du skal undersøge bilen ved aflevering, kan det altså være en rigtig god ide at aflevere bilen indenfor udlejningsfirmaets åbningstid. På den måde kan du altså være med, når du bilen bliver undersøgt af udlejerne. Derfor er det også en fordel, hvis du undlader at aflevere bilen i sidste øjeblik. Hvis du aflevere bilen i god tid, har både du og de ansatte i firmaet tid til at gennemgå bilens stand og brændstofmåling, så du er sikker på du ikke kommer af med flere penge end højst nødvendigt. Når bilen er blevet undersøgt ved aflevering, kan det være en god ide at beholde en kopi af kontrolrapporten, så du er sikker på at du har alt på det rene. 

Lær mere
Guide til at finde den rigtige hængekøje

Guide til at finde den rigtige hængekøje

Når solen står på sit højeste i lille Danmark, er der ikke noget mere behageligt end at smide fødderne op i hængekøjen og læse en bog. Der kan meget hurtigt gå adskillige timer på denne måde (sørg naturligvis for at medbringe solcremen). Hængekøjer til havebrug er ekstrem populært i sommeren. Det er en sikker vinder, hvis der kommer venner og familie på besøg - især hvis der er børn blandt gæsterne. Igennem tiden har vi solgt en del hængekøjer hos RejseGear. Og det er med denne ekspertviden, at vi gerne vil skyde lys på, hvordan du vælger den helt rigtige. Den perfekte hængekøje til dit behov kan nemlig vise sig at være trofast gennem mange år. Herunder finder du al information, du har behov for, når du er på udkig efter en hængekøje til baghaven. Vi har inkluderet udvalgte varer fra vores sortiment, som kan give dig inspiration og forhåbentligt gøre valget lettere. Ticket To The Moon - Compact Denne populære - og kompakte - hængekøje fra Ticket to the Moon er ekstrem letvægtig. Vi anbefaler den på baggrund af den billige pris (349 kr.) og den følelse af at “blive krammet”, når du ligger i den. Når du ligger i køjen, kan du anvende den medfølgende pakkepose som en hovedpude for ekstra komfort. Og når du er færdig med hængekøjen, folder du den blot tilbage i posen, så den er let at tage med igen. Denne hængekøje har en maks belastning på 200 kg. Det vil sige, at den egner sig bedst til brug af en enkelt person, men kan godt anvendes hvis det ikke er to voksne, der skal ligge i den. Compact Hammock fra Ticket to the Moon findes i 6 forskellige farver, så der er rig mulighed for at finde en hængekøje, der passer ind i dit havemiljø. Gå til Compact Hammock og læs mere her Amazonas Palm Beach Terracotta Hængekøje Palm Beach hængekøjen er produceret i Amerikansk stil fra Amazonas. Med sine 140 centimeter i bredde, har du en stor og solid overflade, du virkelig kan sprede dig ud på. Modsat de “klassiske” hængekøjer, så er der her lagt 100% fokus på at hive komfort op på et nyt niveau. Dette ses bl.a. ved den tykke polstring og den medfølgende hovedpude (der kan tages af og på). Med en Palm Beach hængekøje bliver det et sandt paradis ude i baghaven. Det ville ikke være helt dumt at tage eftermiddagsluren i denne model. Læs mere om Palm Beach hængekøjen her Kammok Roo Double hængekøje Roo Double hængekøjen fra Kammok er en sand livsglæder til brug på farten eller i privaten. Den fungerer forrygende, hvis du skal afsted på en tur i skoven eller blot skal dase i et par timer i baghaven. Vi har valgt at fremhæve Double udgaven af Kammok Roo, selvom der ligeledes findes en Singleudgave af hængekøjen. Årsagen er, at fleksibilitet skal stå øverst på listen, når der skal findes en hængekøje. Det er ikke til at vide, hvem der skal bruge den, når den hænger i baghaven - og vi synes altid, at der skal være plads til en ekstra person. Så det er i hvert fald et sikkert hit. Hængekøjen er fremstillet med fokus på maksimal komfort ved brug af to personer. Det anbefales dog naturligvis, at der ikke sover to personer i én hængekøje, selvom den reelt kan holde til det. Begge personer skal gerne have en hængekøje for sig selv, hvis turen går mod skoven. Hængekøjen kan ligeledes foldes sammen og pakkes ned i en medfølgende taske, som du let kan have med på farten. Materialet på hængekøjen er Gravitas 40D Ripstop nylon med en DWR behandling. Denne kombintiation resulterer i en vandafvisende hængekøje med en ekstrem god holdbarhed. Vi forhandler 10 forskellige farver af dobbelthængekøjen, så der er rig mulighed for at sætte dit personlige præg i naturen. Læs mere om Kammok Roo Double hængekøjen her Sådan vælger du den rigtige hængekøje Der er mange forskellige ting at tage højde for, når du skal købe en ny hængekøje. Heldigvis er meget af det helt op til personlig præference. Du når rigtig langt ved at vælge den hængekøje, som er tiltalende for dig. Herunder gennemgår vi de væsentligste ting, du bør have styr på, inden du går i gang med købet. Hvilken størrelse skal du vælge? Når du skal beslutte dig for, hvilken hængekøje, du skal anvende ud til haven, er det heldigvis forholdsvis simpelt. Det er ikke afgørende beslutninger - og du vil under alle omstændigheder ende med en hængekøje, der gør dig og familien glad de næste mange somre. Det første, du skal tage stilling til, er hvor stor hængekøjen skal være. Det er heldigvis ret simpelt: skal du anvende den alene, anbefaler vi en 1-persons hængekøje (også kendt som en helt almindelig hængekøje). Er der derimod tidspunkter, hvor der skal være flere personer i hængekøjen, anbefaler vi altid at vælge en 2-personers hængekøje (dobbelthængekøje) i stedet.  Hvilket materiale skal hængekøjen være? Næsten alle hængekøjer har en form for coating, hvis de er beregnet til udendørs brug. Dette er naturligvis for at tage forbehold for, at det danske vejr - til tider - kan være ret skiftende, for at sige det mildt. Der er nogle overvejelser, du bør gøre dig i forhold til, om hængekøjen tages ind efter brug eller om den skal hænge udenfor - selv når vejret ikke er helt godt. Sørg derfor for at hængekøjen kan tåle til lidt regn, hvis ikke den opsættes og tages ned efter brug. Brasiliansk hængekøje Hængekøjer er ekstremt populære i Brasilien. Det er ikke helt forkert at sige, at næsten ethvert hjem i Brasilien har en hængekøje i huset, terrassen eller i gården. En brasiliansk hængekøje kendetegnes ved de tætte vævninger, ofte meget farverige og smukt dekoreret materiale. En af de absolut mest populære måder at hvile og sove på, er den klassiske dobbelthængekøje fra Brasilien. Dobbelt hængekøjer - en hængekøje til 2 personer Hængekøjer til 2 personer er et hit, hvis du er lidt usikker på, hvilken du skal vælge. En god tommelfingerregel er, at du altid bør gå en størrelse op, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den er stor nok. Selvom hængekøjen ikke altid anvendes til 2 personer, giver en større liggeflade generelt en god oplevelse, da du virkelig har mulighed for at sprede dig ud, når du ligger alene.  Har du ofte gæster i hjemmet, er det et sikkert hit med en 2-personers hængekøje til de solrige sommerdage i haven. Hængekøje med eller uden tværpind? Når du står overfor valget omkring, hvilken hængekøje, du skal vælge, skal du samtidig beslutte dig for, om det skal være med eller uden tværpind. Der er fordele og ulemper ved begge typer - dog ikke så væsentlige ulemper, at det ikke længere er op til personlige præferencer. Med tværpind Med en tværpind på hængekøjen, er du sikker på, at dit liggeareal altid er stramt spændt ud. Dette gør, at der ikke falder skygger på dig, når du ligger i hængekøjen. Samtidig er de meget dekorative i haven og ser indbydende ud, hvor en hængekøje, uden tværpind, godt kan ligne, at den hænger lidt med mulen. Når du skal ligge i en hængekøje med tværpind, er den ideelle liggestilling på plangs i midten. Vær dog forsigtig, når du lægger dig i hængekøjen, da den ophænges udspændt - så den kan godt give dig en svingtur, hvis du ikke er forsigtig. Her kan du finde vores udvalg af hængekøjer, der har tværpind. Uden tværpind En hængekøje uden tværpind (størstedelen af dem, vi forhandler hos RejseGear) er ofte anset som værende bedre på næsten alle punkter. Komforten i en hængekøje uden tværpind, kan justeres ved at rette lidt på, hvordan din liggestilling er. Samtidig er denne slags hængekøje også typisk vævet på en bedre og mere kompakt måde - du har derfor fordelen af lavere vægt, lettere at tage med på farten og meget mere fleksibel ift. komfort. Slutteligt skal det naturligvis nævnes, at ovenstående typisk ikke er altafgørende, medmindre du skal have hængekøjen med på farten. Det er op til din personlige præference, hvis hængekøjen blot skal anvendes i baghaven. Vores gode råd til hængekøjeejere Som ejer af en hængekøje, er du blandt dem, der endelig har indset, hvor fantastisk et udendørsmøbel, det egentlig er. Herunder har vi valgt at inkludere gode råd til hængekøjeejere - simpelthen for, at du får så meget glæde ud af hængekøjen, som overhovedet muligt. Husk sikkerheden, når du har en hængekøje En hængekøje i haven er et hit til de mindste i familien. Det er dog desværre også denne lille målgruppe, der er bedst til at have legehumøret i top. Med en hængekøje kan der let ske mindre ulykker, hvis de yngste ikke helt har mestret at kravle op i køjen. Du bør derfor altid holde opsyn, når de yngste anvender hængekøjen. Ligeledes er det en god idé at placere hængekøjen i et frit område, hvor der ikke er risiko for sammenstød med genstande.

Lær mere
Find den billigste billeje på ferien

Find den billigste billeje på ferien

Drømmer du om at leje en bil til sommerferien? Savner du friheden ved at rejse fra by til by? Så kan du med god samvittighed bruge vores søgemaskine til at finde den bedste og billigste leje af biler. På billeje.info stræber de efter at gøre priser og krav på billeje mere overskueligt for dig. Det har aldrig været nemmere at finde det helt rigtige tilbud. Det har været et langt forår. Mange af os har været derhjemme i karantæne, også selvom vejret uden for har været dejligt og solrigt. Men selvom coronavirus gør livet lidt surere for os, så betyder det ikke sommeren er aflyst. Til efteråret når Europa begynder at åbne op igen, er der således rig mulighed for at rejse. Allerede nu kan du overveje, hvor turen skal gå hen, og hvordan du vil rejse. Lej en bil til hver en tid Hvis du savner friheden ved at rejse fra by til by med vinden i håret, så kan du overveje at leje en bil på din ferie. Det behøver hverken være besværligt eller dyrt. De oplever, at prisen ofte er det, der afgør om folk lejer en bil eller ej, men med deres søgetjeneste på www.billeje.info har de gjort det mere overskueligt for dig at finde de rette tilbud. Du kan leje en bil overalt i verden. Vi anbefaler, at man tager tiden til at finde ud af, hvilken slags bil man ønsker sig. Hvis du ønsker at rejse rundt på Island, så er det en god idé at tjekke udbuddet af firhjulstrækker ud. Hvis du til gengæld hellere vil køre rundt på bjergveje i sol og varme, så er en lille, let cabriolet måske noget for dig. Se oversigt over typer af lejebiler her. Alle slags biler til dig Det rette valg af bil, kan gøre din ferie meget lettere og langt mere fornøjelig. Hvis I rejser som par kan en Minibil måske være en god idé. Der er intet bagagerum, så vi anbefaler, at I bruger bagsædet til jeres opbakning og baggage. Den er ideel til storbyferier, hvor I kan køre ud i landet, om det er Italien, Frankrig eller Spanien. Hvis I er en hel familie afsted, kan I overveje en lidt større model i kompaktklassen. Der er typisk plads til 4 personer, da den har et baggagerum. Hvis I samtidig bekymrer jer om pengepungen, kan den også fås i en økonomiklasse, der er både miljøvenlig og benzinsparende. Ikke nok med at du gør dit for klimaet, så sparer du også penge imens. Det er jo en sikker vinder. Hvis I har råd til lidt mere, så er en stationcar måske lige det rette valg for jer. Her er der også godt med plads, så I slipper for at sidde som sild i en tønde, når I tager fra sted til sted. Så er der rig mulighed for at holde picnic ved en turkisblå strand med alt, hvad det indebærer af oppakning og madvarer. Verden rundt i bil Drømmer I om længere ture tværs over Amerika og USA, så skal I også tænke på en bil, der holder. Her er en stor SUV typisk amerikanernes fortrukne valg. Der er masser af plads, særligt til hvis man tager på roadtrip, så det går ikke ud over komforten af køre langt. Køreegenskaberne egner sig særligt godt til landskabet omkring skisportsområderne, hvis det er der, du gerne vil hen. Hvis du overvejer den skønne natur på Island, så nytter det ikke at køre rundt i en stationcar, der ikke egner sig til at køre på grus. Medmindre man har det fint med at gå resten af vejen. Stort set alle på Island har en firhjulstrækker med dæk så store som møllehjul, men mindre kan også gøre det. Hvis du gerne vil se, hvordan Island rigtigt ser ud med vulkaner, vandfald og varme kilder, så er en firhjulstrækker en nødvendighed. De er typisk lidt dyrere, men til gengæld oplever du en langt større bevægelsesfrihed, hvis du vil mærke vind og vejr, og alt hvad øen har at byde på. For store og små familier Hvis I er mange afsted, så er der også rig mulighed for at leje en minibus. Selvom den sluger mere benzin end de økonomiske modeller, så er I stadig flere om at deles om regningen. Derfor kan det sagtens være en fordel at være 5-7 personer afsted samtidig. Det samme gælder i øvrigt for familier med mange børn. En cabriolet smager lidt mere af frihed, og det kan være det helt rigtige valg, hvis man har en uges ferie på Mallorca. En bil er næsten et must, da den giver friheden til at gå på opdagelse uden om den offentlige transport og dyre taxaservice. Det er ikke bare det bedste for dig og dine rejsemakker, det er simpelthen også det billigste valg. Intet kan måle sig med den åbne landevej med vinden i håret. Når solen står højest på himlen, så er det skønnest med kalechen nede, så man smelter bedst sammen med landskabet. Det er en fantastisk måde at opleve Middelhavsområdet på. Er du til mere luksus og premium, så er der biler til den slags også. De giver nogle køreoplevelser lidt ud over det sædvanlige. Værd at vide, når du lejer en bil Udover rejsedestinationen er der flere ting, der er værd at overveje, inden man vælger bil. De fleste modeller fås med enten automat- eller manuelt gear. Heldigvis er de fleste biler i Danmark udstyret med en gearstang, så det burde ikke blive et problem. Det er dog altid værd at overveje, hvad man ønsker sig. Skal du for eksempel ud og køre i bjerge kan manuelt gear være den bedste løsning, da det ofte kræver, at man motorbremser på vej ned ad skråninger. Er du mest til bykørsel og landevej kan automatgear være en fordel. I USA er mange flere biler end i Danmark udstyret med automatgear, og det skal man være særligt opmærksom på. Husk altid at have kørekortet klar, ligesom det anbefales, at man betaler med kort. Ingen af de større udlejningsselskaber som Avis, Europcar eller Hertz tager imod kontanter. Let at bestille og afbestille Hvis du har bestilt en bil til en bestemt dato, men bliver forhindret er der heldigvis råd at hente. Inden for op til to døgn kan du afbestille kvit og frit. Du kan også ændre din booking, hvis I skulle flere eller færre end forventet. Det behøver ikke være svært, og det kan gøres uden, det koster dig ekstra. Hos billeje.info viser de tilmed den fulde pris. Det betyder, at der ikke er alle mulige skjulte gebyrer at tage hensyn til, som for eksempel flybranchen lever godt af. Desuden er forsikring og autohjælp inkluderet i prisen, så du slipper for at bekymre dig, hvis uheldet skulle være ude. Det kan jo ske, så det er altid en god idé at høre hos hvert enkelt biludlejningsselskab, hvad deres politik er. Uanset hvad er der masser af penge at spare. Så hold på sommerhumøret lidt endnu, nyd det danske vejr og glæd dig til, at grænserne langsomt åbner op igen. Solen skinner heldigvis stadig til efteråret rundt omkring i verden, og der er mulighed for at leje biler året rundt.    

Lær mere
Vælg det sunde hotel, når du rejser

Vælg det sunde hotel, når du rejser

Der er mange af os, der kommer til at glemme vores helbred og form, når vi rejser. Det kan gælde, selvom vi faktisk til daglige har gode og sunde vaner. Af en eller anden grund bliver disse ofte nedprioriteret på ferie. Og selvom det selvfølgelig er okay at tage en pause, er der dog nogle nemme ting, du kan gøre for at gøre ferien lidt sundere, så det ikke bliver nær så hårdt at vende hjem til de daglige rutiner, når ferien er ovre. En af disse ting er at vælge det rette hotel. Få nok søvn Søvn er vigtigt for vores helbred både fysisk og psykisk. Man vil gerne have mest muligt ud af sin ferie, men man bør dig stadig sørge for at få nok søvn, så man bedre kan nyde den tid, man har og føle sig frisk og veludhvilet. For at få god søvn, er det vigtigt, at dit hotel har gode senge. Senge, der er for hårde eller for bløde kan i høj grad gå ud over søvnkvaliteten, og du vil derfor ikke føle dig særlig udhvilet, selvom du egentlig sørgede for at sætte rigeligt tid af til at sove. Ved at kigge efter et hotel, der har en kontinentalseng, giver du dig selv de bedste forudsætninger for at få god søvn, selvom du er væk fra dine vante rammer. Mange har svært ved at sov særlig godt, når de er på ferie, både fordi de er i uvante omgivelser, men også på grund af andre faktorer som støj, temperatur og selvfølgelig sengekvalitet. Dårlig søvn kan i høj grad påvirke kvaliteten af din ferie, så gode soveforhold er helt sikkert noget, der er værd at prioritere, når du leder efter et hotel. Få brugt kroppen En nem måde at sørge for at få brugt kroppen lidt, er ved at sørge for at vælge et hotel, der har træningsfaciliteter. Det gør det let for dig at få inkluderet lidt træning på ferien, uden at det behøver at optage særlig meget af din tid eller dine aktiviteter. Det behøver nemlig ikke at være flere timers træning, selvom det er det, du normalt gør, når du ikke er på ferie. Bare en smule træning og fysisk aktivitet nogle gange i løbet af ferien kan være med til at gøre en stor forskel, du uden tvivl kommer til at kunne mærke, når du kommer hjem i forhold til, hvis du slet ikke havde fået trænet. De fleste hoteller har ikke muligheden for at have store fitnessrum med et enormt udvalg af maskiner og udstyr, men det er heller ikke nødvendigt. Så længe de har udstyr, der gør det muligt at lave noget varieret træning, kan du sagtens klare dig med et mindre udvalg. Har hotellet for eksempel en   multitræner, er det en stor hjælp, da sådan en maskine gør det muligt for dig at træne mange dele af din krop uden at skulle bruge en masse plads. Derudover er det selvfølgelig en god idé at lave noget cardio, men hvis hotellet ikke har maskiner til dette kan gode, lange gåture sagtens være nyttige, og dette er noget, man alligevel ofte kommer til at gøre naturligt, når man er på ferie. Få god og sund mad Det er selvfølgelig helt okay, at man ikke spiser det allersundeste mad, når man er på ferie. Det er trods alt en ferie, og der er mange, der forbinder netop dette med at prøve al den lækre mad, lokalområdet byder på. Men derfor kan du stadig gøre nogle ting, så kosten ikke løber helt løbsk. Det kan være dyrt at går ud og spise på fine restauranter hver eneste dag, mens du er på ferie, og det er derfor godt at finde et hotel, der også har sin egen restaurant, og hvor du måske kan få morgenmad inkluderet i din booking. Det betyder, at du ikke skal ud og finde morgenmad andre steder hver dag, hvilket nemt kan blive dyrt, tidskrævende og usundt. Sørg for at kigge efter et hotel med en sund og næringsrig morgenmad, der kan give en god start på dagen og som holder dig mæt, så du ikke føler behov for at købe og spise alle mulige snacks i løbet af dagen.

Lær mere