Ofte stillede spørgsmål

Rejsegear.dk drives af Bon Goût

Rejsegear.dk ejes og drives af Bon Goût – en dansk virksomhed med erfaring indenfor tasker, kufferter og rejseudstyr siden 1945.

I 2026 overtog Bon Goût webshoppen Rejsegear.dk som en videreudvikling af den tidligere webshop Kuffertthomsen.

Målet har været at samle erfaring, udvalg og kundeservice i ét stærkt univers for tasker, kufferter og rejseudstyr.

I dag driver Bon Goût både webshop og fysiske butikker flere steder i Danmark – blandt andet i Rødovre Centrum, Frederikssund, Glostrup og Farum Bytorv.

Bestilling

Jeg kan ikke gennemføre min bestilling

Hvis du oplever problemer med at gennemføre en ordre, anbefaler vi først at prøve en anden betalingsmetode, browser eller enhed.

Hvis det stadig driller, hjælper vi selvfølgelig gerne videre på kundeservice@bongout.dk eller telefon 43 96 94 00.

Levering

Hvilke lande sender I til?

Vi leverer i øjeblikket kun i Danmark.

Hvad koster fragt?

Vi sender med GLS.

  • Fragt fra 39 kr.
  • Gratis levering til pakkeshop ved køb over 399 kr.
Hvornår modtager jeg mine varer?

De fleste lagervarer leveres indenfor 1–3 hverdage efter afsendelse.

Nogle varer sendes direkte fra fjernlager og kan derfor have en leveringstid på 4–10 hverdage. Leveringstiden fremgår altid på produktsiden.

I travle perioder som udsalg, Black Week og højtider kan leveringstiden være lidt længere end normalt.

Hvis du bestiller flere varer samtidig, kan de i enkelte tilfælde blive sendt i flere pakker. Du betaler selvfølgelig ikke ekstra fragt af den grund.

Jeg har ikke modtaget min pakke

Hvis din ordre er forsinket mere end forventet, er du altid velkommen til at kontakte os på kundeservice@bongout.dk eller telefon 43 96 94 00 – så undersøger vi sagen hurtigst muligt.

Kan jeg få leveret til en anden adresse?

Ja, det kan du sagtens. Du vælger blot en anden leveringsadresse, når du gennemfører din bestilling.

Ordre

Kan jeg ændre min ordre?

Vi kan som regel nå at ændre eller annullere din ordre, hvis den endnu ikke er pakket og afsendt.

Kontakt os derfor hurtigst muligt på kundeservice@bongout.dk eller telefon 43 96 94 00, hvis du ønsker ændringer.

Jeg har ikke modtaget min ordrebekræftelse

Når du gennemfører en ordre, modtager du automatisk en ordrebekræftelse på e-mail.

Når ordren afsendes fra lageret, sender vi en faktura samt trackinginformation.

Hvis du ikke har modtaget vores e-mails, anbefaler vi først at tjekke spam- eller reklamemappen.

Hvis mailen stadig ikke er dukket op, er du meget velkommen til at kontakte os på kundeservice@bongout.dk eller telefon 43 96 94 00 – så hjælper vi gerne med at undersøge om ordren er gået korrekt igennem.

Hvordan ved jeg om min ordre er afsendt?

Når din ordre er pakket og afsendt fra lageret, modtager du en e-mail med trackinginformation fra GLS.

Hvornår bliver pengene trukket?

Beløbet trækkes først fra din konto, når ordren afsendes fra lageret.

Hvad sker der hvis en vare er udsolgt?

Det kan i sjældne tilfælde ske, at en vare bliver udsolgt samtidig med bestilling. Hvis det sker, kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde en løsning eller annullere ordren.

Retur & returret

Tilbyder I gratis retur?

Ja.

Vi tilbyder gratis retur med GLS på alle webshopordrer.

Når du kontakter os omkring din retur, sender vi en GLS-returlabel på e-mail. Returlabels tilbydes i printversion og ikke som QR-kode.

Kan jeg returnere en webshopordre i butik?

Ja. Du er velkommen til at returnere varer købt på Rejsegear.dk i vores faste Bon Goût butikker indenfor returfristen. Returnering er ikke muligt i pop up-butikker.

Hvor lang returret har I?

Hos Rejsegear.dk har du 30 dages returret på webshopordrer.

Julegaver kan byttes frem til den 1. april året efter.

TSA-lås og kuffertkoder

Hvordan låser jeg min kuffert op?

De fleste af vores kufferter er udstyret med TSA-lås.

Standardkoden er som udgangspunkt 0-0-0.

Når koden står på 0-0-0, kan låsen åbnes ved at trykke eller skubbe låsemekanismen afhængigt af modellen. Når kufferten er åben, kan du indstille din egen personlige kode.

Hvor er nøglen til min kuffert?

Der følger normalt ikke en nøgle med til TSA-låse.

Nøglehullet bruges af sikkerhedsmyndigheder som TSA i blandt andet USA, hvis bagagen skal kontrolleres. Til daglig bruger du blot den kode, du selv har valgt.

Hvad er en TSA-lås?

En TSA-lås er en særlig type kuffertlås, som bruges på mange moderne kufferter. Låsen gør det muligt for sikkerhedsmyndigheder i blandt andet USA at åbne og kontrollere bagagen uden at beskadige kufferten.